Blog: EU’s fremtid bygges på fire gode grundsøjler
Uformelt EU-topmøde viser vejen for Europa de næste fem år. Godt udgangspunkt for virksomhederne, blogger DI's europapolitiske chef, underdirektør Anders Ladefoged.
På passende vis er det på Europadagen den 9. maj, at EU’s stats- og regeringschefer for en stund lægger krisehåndteringen på hylden. Lars Løkke Rasmussen og co. samles i stedet for i EU-formandslandet Rumænien for at drøfte EU’s langsigtede kurs.
Der lægges op til, at de næste fem års politikudvikling får fire grundsøjler: Tryghed for borgerne, stærkere økonomisk base, øget fokus på bæredygtighed og en mere slagkraftig rolle på den globale scene.
Strategi frem for krisehåndtering
Tænker man tilbage på de seneste fem års EU-topmøder, har de i høj grad handlet om krisehåndtering. Eurokrise. Krim-konflikten. Grækenland. Migrationskrise. Brexit. Det er ikke overraskende, idet kriser som disse netop kræver handling på højeste politiske niveau. Men det har, lidt firkantet sagt, betydet, at ”the urgent” ofte har fået mere opmærksomhed end ”the important”. Derfor er det glædeligt, at EU’s stats- og regeringschefer nu får mulighed for at skue fremad og lægge retningslinjerne for EU’s langsigtede strategi. Den rette politiske ramme er nemlig afgørende for, at blandt andet erhvervslivet kan bidrage til at løse de største samfundsudfordringer, vi står over for.
De fire søjler
Den første søjle handler om europæiske borgeres tryghed. EU-landene skal styrke den fælles indsats over for illegal indvandring, grænseoverskridende kriminalitet, terrorisme og cybertrusler. Alle disse udfordringer er blevet mere presserende i løbet af de seneste fem år. Et tættere samarbejde om styrket ekstern grænsekontrol er én af betingelserne for et trygt Europa og et funktionsdygtigt indre marked.
Den anden søjle sætter fokus på Europas økonomiske base. Velstandsskabelse og konkurrenceevne skal forbedres ved at fuldende det indre marked og ved at satse endnu mere på uddannelse og digitalisering. Fra et virksomhedsperspektiv er det meget fornuftige prioriteter. Det er helt rigtigt at se det indre marked som EU’s vigtigste kerneprojekt, der konstant har brug for udvikling. Der er stadig barrierer for både varer, tjenester, data og energi, der kan elimineres for at få et endnu mere velfungerende europæisk marked til gavn for europæiske virksomheder, arbejdstagere og forbrugere.
Den tredje søjle fremhæver nogle af de absolut største samfundsudfordringer, vi står over for – energi, klima og bæredygtighed. EU har taget vigtige skridt på disse områder de seneste år, men der i manges øjne behov for endnu større ambitioner. Derfor er det positivt, at Danmark er et af de otte EU-lande, der op til topmødet har talt for en målsætning om et klimaneutralt EU inden 2050.
Denne koalition af medlemslande taler også for, at mindst 25 procent af EU-budgettet skal bruges på klimarelaterede projekter. Der er dog stadig uenighed om ambitionsniveauet, hvor blandt andet den tyske regering endnu ikke bakker op om målet om klimaneutralitet inden 2050. Det bliver derfor en af de væsentligste politiske kampe de kommende måneder, når EU’s langsigtede klimastrategi skal besluttes.
Den fjerde søjle handler om udbredelsen af EU’s interesser og værdier på globalt plan. Her taler en gruppe EU-lande, igen med dansk deltagelse, for, at EU i højere grad skal agere som en stærk, forenet og troværdig aktør på den globale scene. Søjlen handler også om at styrke kampen for en regelbaseret verdensorden, ikke mindst hvad angår frihandel.
For fem år siden var virksomhederne bekymret for et øget antal enkeltstående protektionistiske tiltag. I dag står den multilaterale handelsdagsorden, som er forankret i WTO, over for en eksistentiel trussel. Hvis selvhævdende adfærd fra eksempelvis Kina, USA eller Rusland ender med at rive WTO i stykker, vil det have alvorlige konsekvenser – særligt for små, eksportorienterede lande som Danmark.
Brugbare indsatsområder
Sibiu-topmødet ser ud til at ville sætte fokus på de rigtige indsatsområder, set med erhvervslivets briller. Virksomhederne står klar til at bidrage med innovative løsninger på de store samfundsudfordringer, vi står over for. Og i den forbindelse er det afgørende med den rette prioritering og de rette rammer fra politisk side.
Et styrket indre marked, ambitiøse mål for klima, energi og bæredygtighed og større udbytte af digital udvikling er tre vigtige områder, som EU bør have endnu større fokus på. Det er derfor glædeligt at se netop disse prioriter afspejlet i stats- og regeringschefernes strategiske diskussion. Men det er kun begyndelsen.
Det Europæiske Råd udstikker de overordnede retningslinjer for det europæiske projekt. Det er derefter op til den kommende Europa-Kommission, det kommende Europa-Parlament og medlemslandenes regering i Ministerrådet at føre dem ud i livet. Rugbrødsarbejdet bliver på ingen måde let, når institutionerne atter er på plads til efteråret. Men det er nu engang lettere at styre et skib, når dets kaptajner er enige om kursen. Og Dansk Industri ser frem til at bidrage til den politiske proces, der skal sørge for, at de fine ord bliver omsat til konkret handling.
