I dag fejrer vi i DI, at det danske folketing har vedtaget den danske implementering af det såkaldte aktionærrettighedsdirektiv med en ordlyd, der er acceptabel for danske virksomheder.

Direktivet har været genstand for stor opmærksomhed, fordi det oprindelige forslag fra april 2014 ville sætte store begrænsninger på danske børsnoterede selskaber og påføre unødvendige byrder.

Som navnet antyder, var den oprindelige og velmente hensigt med direktivet at styrke aktionærers rettigheder og indflydelse på børsnoterede selskaber.

Problemet var, at forslaget på en række punkter ikke tog hensyn til landenes eksisterende modeller for selskabsledelse, aktionærbeskyttelse og ejerskabsstrukturer. Tilmed var forslaget uhørt detaljeret og ufleksibelt.

For danske børsnoterede virksomheder ville resultatet have været, at vi ville have været nødt til at ændre grundlæggende på den hensigtsmæssige – og over tid finpudsede - balance mellem de tre interne selskabsorganer: direktion, bestyrelse og generalforsamling.

Læs også: DI: Ros til større transparens mellem børsnoterede selskaber og investorer

Langstrakte forhandlinger med DI i nøglerolle bag kulisserne

DI lykkedes med at få skabt stor fokus på det kontroversielle forslag, og det endte med en stærk dansk alliance lige fra virksomheder, organisationer og akademikere til embedsmænd, Folketingspolitikere og Europa-Parlamentarikere. Også den tidligere danske EU-kommissær, Connie Hedegaard, havde stor forståelse for problemerne ved forslaget, og gjorde hvad hun kunne, efter DI havde gjort opmærksom på udfordringerne for danske virksomheder.

DI lykkedes endvidere med at positionere sig, så vi kom til at spille en nøglerolle i den indsats, som den største europæiske erhvervsorganisation, BUSINESSEUROPE, udøvede overfor Parlamentet, Rådet, Kommissionen og andre væsentlige interessenter. I en sag som denne, hvor der var stor politisk uenighed, især i Parlamentet, og hvor der var usædvanligt mange runder med nye ændringsforslag og kompromisforslag, kræver det en meget aktiv og vedholdende indsats at holde sig relevant og påvirke retningen.  

En succesfuld dansk EU-påvirkning, som det skete i denne sag, er mest effektiv, når den foregår i et bredt samarbejde mellem danske interessenter. Danske MEP’er med Ulla Tørnæs (V), Bendt Bendtsen (C) og Morten Messerschmidt (DF) i spidsen ydede en bemærkelsesværdig indsats, selvom ingen af dem sad som fast medlem af nogle af de relevante udvalg, der behandlede sagen.

Skiftende danske regeringer gjorde endvidere en forbilledlig aktiv indsats i Rådet, godt hjulpet på vej af et meget stramt forhandlingsmandat, fastlagt af et flertal i Folketingets Europaudvalg. Europaudvalget kunne formentlig også i andre sager, hvor væsentlige danske interesser er på spil, give regeringen et stramt mandat, der tvinger regeringen til en meget aktiv forhandlingsindsats i Rådet.

Dansk implementering gav udfordringer

I december 2016 blev Rådet, Parlamentet og Kommissionen enige efter næsten tre års forhandlinger, og direktivet blev formelt vedtaget af Parlament og Råd i foråret 2017.

Herefter har de enkelte lande haft to år til at implementere reglerne, og for DI har det været væsentligt, at den danske direktivimplementering udnytter de muligheder for national fleksibilitet, vi fra dansk side kæmpede så hårdt for at opnå – og lykkedes med – i EU-forhandlingerne.

DI har derfor løbende holdt tæt kontakt med ministeriet og de ansvarlige styrelser og bidraget med viden om forhandlingsforløbet og givet andet relevant input. Vi afgav – ligesom andre erhvervsorganisationer – høringssvar i november, og vi skylder stor tak til regeringen, der i februar fremsatte et lovforslag, hvor stort set alle DI’s bemærkninger fra høringssvaret er håndteret. Efterfølgende har regeringen også rettet en utilsigtet overimplementering, som DI gjorde opmærksom på.  

I dag har Folketinget så vedtaget den endelige danske lov. Vi kan dermed sætte et punktum i sagen og glæde os over, at direktivforslaget - efter en stærk dansk påvirkning af EU-forhandlingerne og en god dansk lovimplementering - endte med begrænsede ændringer i en allerede velfungerende dansk regulering.