172 politianmeldelser kalder på stram kurs over for ulovlige aktionærlån
2000 sager, 172 politianmeldelser og et samlet tilbagebetalingskrav på omkring 500 mio. kr. til ledelsesmedlemmer i danske virksomheder kalder på stram kurs over for ulovlige aktionærlån. Underdirektør Kim Haggren, DI, blogger om reglerne og indsatsen for at bekæmpe ulovlighederne.
Ifølge nylige artikler i avisen Børsen har Erhvervsstyrelsen i 2018-2019 rejst over 2000 sager mod ledelsesmedlemmer i danske virksomheder for ulovlige aktionærlån. Alene i 2018 har styrelsen opgjort et samlet tilbagebetalingskrav på omkring 500 mio. kr., og der har hidtil i 2019 været 172 politianmeldelser.
De tal er både udtryk for, at Erhvervsstyrelsen har fået bedre værktøjer til at bekæmpe ulovlige aktionærlån, og for at for mange enten bevidst overtræder reglerne eller ikke er tilstrækkelig opmærksom på dem. Bedre værktøjer er godt, mens bevidst snyd eller ukendskab ikke er godt nok.
Både selskabsregler og skatteregler skal overholdes
For aktionærlån gælder både selskabsregler og skatteregler. De selskabsretlige regler blev lempet i 2017, så det nu er muligt at foretage aktionærlån, hvis nogle bestemte krav, der skal beskytte selskabet og dets kreditorer, er opfyldt.
Det er grundlæggende fornuftigt, at reglerne sondrer imellem, hvornår aktionærlån er ok, og hvornår de ikke er ok – i stedet for et generelt forbud uanset omstændighederne. Men så er det også kun ret og rimeligt, at der slås hårdt ned på de lån, der ikke opfylder kravene til et lovligt lån.
Kravene der skal opfyldes er:
- Lånet skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver
- Lånet skal ydes på sædvanlige markedsvilkår
- Beslutningen skal enten træffes af generalforsamlingen eller efter bemyndigelse fra generalforsamlingen
- Lånet må ikke være større end foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan
- Beslutningen om at yde lånet kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport.
Machine learning fanger overtrædelser
Erhvervsstyrelsens erfaring er, at aktionærlån som hovedregel ikke opfylder ovennævnte undtagelser i selskabsloven. Det er bekymrende, og derfor er det også kun positivt, at Erhvervsstyrelsen via ny teknologi, såsom machine learning, har fået mulighed for at målrette kontrollen mod dem, der overtræder reglerne. Målrettet kontrol er med til at mindske de administrative byrder for de lovlydige virksomheder og virksomhedsejere.
Overtrædelser sker ikke altid bevidst. Fx kan det i et personligt holdingselskab med én ejer, der også er direktør forekomme ligegyldigt for ejeren, om pengene udbetales som løn, udbytte eller lån. Men det er det ikke, for der er forskellige formalia, der skal overholdes, som afspejler nogle bagvedliggende beskyttelseshensyn, bl.a. til kreditorerne. Og forskellige konsekvenser - ikke mindst skatteretligt.
For eksempel er det enormt vigtigt at være opmærksom på, at aktionærlån til personer med bestemmende indflydelse i selskabet beskattes. Derfor kan det formentlig aldrig betale sig at lave et aktionærlån til en fysisk person med bestemmende indflydelse – også selvom lånet i øvrigt er lovligt i henhold til selskabsloven.
DI kan derfor kun bifalde Erhvervsstyrelsens styrkede indsats på dette område og samtidig opfordre virksomhedsejere til at være mere opmærksomme på reglerne.
Mere information?
Du kan læse mere om de selskabsretlige regler på Erhvervsstyrelsens hjemmeside her og om de skatteretlige regler på Skat’s hjemmeside her.
Fakta
Hvad er et aktionærlån?
Et aktionærlån er typisk et lån fra et selskab til en af selskabets aktionærer eller anpartshavere (kapitalejere), men selskabslovens regler herom omfatter også lån til selskabets ledelsesmedlemmer. Reglerne gælder endvidere lån til kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab eller andre virksomheder, der har bestemmende indflydelse i selskabet. Det er både direkte lån, indirekte lån samt sikkerhedsstillelse, f.eks. kaution, der er omfattet af reglerne. Lån eller sikkerhedsstillelse til personer, der står den pågældende særligt nær, er også omfattet.
Hvilke betingelser skal være opfyldt, før et aktionærlån er lovligt?
- Lånet skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver
- Lånet skal ydes på sædvanlige markedsvilkår
- Beslutningen skal enten træffes af generalforsamlingen eller efter bemyndigelse fra generalforsamlingen
- Lånet må ikke være større end foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan
- Beslutningen om at yde lånet kan først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport.
Hvornår behøver betingelserne ikke være opfyldt?
- Når lånet eller sikkerhedsstillelsen gives som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Man skal i den forbindelse stille sig selv det spørgsmål, om transaktionen kan betragtes som sædvanlig for selskabet og inden for branchen. En klar indikator for, om transaktionen er sædvanlig, er, at selskabet har indgået tilsvarende transaktioner med uafhængige parter. Et typisk eksempel er salg af varer og tjenesteydelser på sædvanlig kredit.
- Når lånet eller sikkerhedsstillelsen gives til et dansk moderselskab eller visse udenlandske moderselskaber. For en komplet liste over hvilke udenlandske moderselskaber, der er omfattet af undtagelsen, henvises til Bekendtgørelse om lån mv. til udenlandske moderselskaber.
Hvad skal man være opmærksom på, selvom lånet er lovligt?
Man skal være meget opmærksom på de skatteretlige regler. Ligningslovens § 16 E medfører, at hvis lånet ydes direkte eller indirekte til en fysisk person med bestemmende indflydelse i selskabet, eller dennes nærtstående, indkomstbeskattes lånet, medmindre lånet ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
Mere information?
Du kan læse mere om de selskabsretlige regler på Erhvervsstyrelsens hjemmeside her og om de skatteretlige regler på Skat’s hjemmeside her.
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.
