06.09.19 DIB Blog

Generationsskifte: Drop fløjkrigene, og nedsæt et ekspertudvalg

Det er dybt skadeligt for Danmark, at spørgsmålet om beskatningen ved virksomheders generationsskifte er endt som en ideologisk kastebold mellem fløjene i dansk politik, blogger direktør Kent Damsgaard.

Størstedelen af danske virksomheder er familie- eller ejerledede. Og vi har alle har en fælles interesse i, at de – og de mange arbejdspladser de repræsenterer – hver især kan overleve deres nuværende ejer.

Derfor er det dybt skadeligt for Danmark, at spørgsmålet om beskatningen ved virksomheders generationsskifte er endt som en ideologisk kastebold mellem fløjene i dansk politik. 

Det er vigtigt, at det ikke bliver skattesystemet, der dikterer virksomhedens fremtid. Og at der for det nuværende ejerskab er en bred vifte af realistiske muligheder til rådighed, når alderen begynder at trykke. F.eks. er en fondsløsning ikke en realistisk mulighed for en midtjysk smedevirksomhed med 20 ansatte. Det er derimod ødelæggende for sådan en virksomhed, hvis et generationsskifte i familien betyder, at man er tvunget til at sælge maskiner eller bygninger og aflyse planlagte investeringer for at betale den generationsskifteskat, det udløser.

Læs også: Generationsskifteafgifte er afgørende for lokale arbejdspladser

Lempelse var kompensation for stramning 

Hvis man her tænker, at regeringen jo bare vil tilbagerulle en skattelettelse, så vi vender tilbage til den situation, der herskede for f.eks. fem år siden, er det måske ikke så mærkeligt. For det er det billede, der er blevet tegnet.

Men man glemmer, at den lempelse, som den borgerlige regering gennemførte, først og fremmest var en kompensation for den betydelige stramning, der ramte virksomhederne i foråret 2015. Her blev den faste formel for beregningen af virksomhedens værdi afskaffet, hvilket med ét slag gjorde det gennemsnitlige generationsskifte mere end 1½ gange så dyrt som hidtil.

Nu kan også virksomhedens fremtidige indtjening indgå i beregningen af generationsskifteskatten. De penge er ikke i virksomheden, men skal måske fremskaffes ved at sælge maskiner og udstyr for at oparbejde et overskud, der skal betales selskabsskat på 22 pct. af og derefter udbytteskat på 42 pct. for at kunne betale generationsskifteskat af resten. I sagens natur er værdien af virksomheden mindst lige så vigtigt som procenten, men det er fuldstændig ignoreret i den nuværende debat.

1,5 gange så dyrt som for fem år siden 

”Tilbageruller” regeringen procenten, så er vi altså ikke tilbage, hvor vi plejede at være, men et sted, hvor det i gennemsnit er over 1½ gange så dyrt at gennemføre et generationsskifte, som det var for fem år siden. Og for nogle virksomheder markant dyrere. Og samtidig et sted, hvor det er blevet så godt som umuligt at planlægge et generationsskifte.

 En anden fordel ved den nu afskaffede faste formel for værdiberegningen var nemlig, at virksomhederne havde retskrav på at generationsskifte til de værdier, beregningen gav. Nu kan skattemyndighederne vælge at tilsidesætte den værdi, som myndighedernes egne regneregler giver, for i stedet selv at fastsætte en højere værdi på virksomheden – som altså udløser en højere generationsskifteskat. Langt de fleste virksomheder oplever heldigvis ikke, at det sker – men de kan ikke på forhånd vide det og planlægge efter det.

Læs også: Vi skal polstre os til en ny krise 

Nedsæt et ekspertudvalg

Alt i alt en uholdbar situation, som vil blive kraftigt forværret med den tredobling af afgiften, som den nye regering lægger op til.Derfor denne indtrængende opfordring fra virksomhederne: Sæt den ideologiske kamp på pause.

 Når det gælder vækst, arbejdsplader og velstand, er vi alle i samme båd. Hvis vi forværrer virksomhedernes vilkår, bliver det også sværere for virksomhederne at skabe danske job og lønskattekroner. Og rundt om i lokalsamfundene spiller vores mange ejerledede virksomheder en stor rolle i den lokale udvikling.

 Nedsæt et ekspertudvalg, der kan udarbejde forslag til nye, bindende værdifastsættelser på virksomheder, der generationsskifter – så virksomhederne har det at regne med og planlægge ud fra. Og lav så beregninger på, hvordan reglerne vil påvirke, hvor mange penge forskellige typer virksomheder skal betale ved forskellige beskatningsniveauer.

Læs også: DI: Medarbejderaktier skal løfte danske startupmiljøer

Bloggen er også bragt i JyllandsPosten

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kent Damsgaard

Kent Damsgaard

Politisk direktør

  • Direkte +45 3377 3090
  • Mobil +45 2585 3216
  • E-mail ked@di.dk

Relateret indhold