Donald Trump har de sidste fire år ført en aggressiv og uforudsigelig handelspolitik nagelfast bundet op på devisen ”America First”. Straftold, og trusler om mere af det samme, har hertil været ”Make America Great Again”-kampagnens foretrukne redskab til at fremme amerikanske interesser. Vi kan forvente mere af den slags, skulle Trump få en periode mere i Det Hvide Hus.

Joe Biden har derimod kritiseret Trump for at føre en konfrontatorisk handelspolitik overfor USA’s allierede. Men med en økonomisk krise der har sparket døren ind til det amerikanske erhvervsliv, har Joe Biden også taget ”America First”-tankegangen til sig.

Spørgsmålet er derfor, hvor langt de to præsidentkandidater er fra hinanden i det handelspolitiske spektrum? Vi kigger på fire af nutidens helt store handelstvister mellem EU og USA for at give dig svaret.

Vi starter med straftold på stål og aluminium

Det første store handelsslag mellem USA og resten af verden stod, da Trump-administrationen tilbage i 2018 gradvist indførte en tæt på verdensomspændende straftold på stål og aluminium på hhv. 25 pct. og 10 pct. EU blev selvsagt også ramt. Fra Trump lød det "Trade wars are good, and easy to win."

Rationalet var, at for meget billig stål og aluminium, fra navnligt Kina, blev dumpet på det amerikanske marked til urimeligt lave priser. Straftold skulle snildt fikse det problem, tænkte Trump. Og det gjorde det – i hvert fald til fordel for amerikanske stålproducenter.

Men det blev langt fra en gratis omgang for Trump. Regningen faldt hos de amerikanske importører og producenter, hvis produktionsomkostninger pludselig skød i vejret. Det har kostet amerikanske jobs.

Men hvad så efter valget? Hvis vi får en omgang mere med Trump og hans handelspolitiske overkommissær, Robert Lighthizer, skal vi ikke regne med at kunne vinke farvel til straftolden foreløbigt.

Kommer Biden til orde, skal man heller ikke forvente, at straftolden bliver skrottet lige med det samme. Presset fra de amerikanske stålproducenter i ”rustbæltet” er nemlig stort, og Biden ser derfor nok en vis fornuft i at beholde straftolden en smule endnu.

Og så var der truslen om told på biler og bildele

Trump har længe truet med at indføre told på europæiske biler og bildele af hensyn til den nationale sikkerhed, men har endnu ikke gjort alvor af ordene. Skulle biltolden blive en realitet, vil den især ramme den tyske bilindustri, som i øvrigt flittigt gør brug af danske underleverandører. Der er dermed også danske arbejdspladser på spil.

Når det så er sagt, har manglende politisk opbakning afholdt Trump fra at svinge told-battet overfor den europæiske bilindustri. Amerikanerne nyder nemlig godt af de tyske bilproducenters investeringer i landet, som skaber amerikanske arbejdspladser. Disse vil man nødigt sætte over styr.

Alligevel har Trump ikke officielt lagt truslen om biltold på is, og intet tyder på, at han har tænkt sig at gøre det – heller ikke efter valget.  For Biden er der derimod en god portion fornuft i at få lagt biltolden i graven forholdsvis hurtigt, skulle han komme til magten. Dels for at bibeholde investeringer fra den europæiske bilindustri i USA. Men især også for at hverve fordums allierede, genopbygge det transatlantiske samarbejde og sikre opbakning til at tackle unfair handelspolitisk praksis fra Kina i fællesskab.

Slipper vi så for Airbus-Boeing-balladen?

USA og EU’s strid om ulovlig statsstøtte i flybranchen har stået på i noget der minder om en evighed. Begge parter hævder, at modpartens flyselskab har modtaget ulovlig statsstøtte. WTO har givet begge parter ret. USA fik derfor lov til at indføre told på europæiske produkter for 7,5 USD milliarder. Senest har EU fået lov til at svare igen med told på amerikanske produkter for 4 USD milliarder.

Det er med andre ord en sag, der fortsat buldrer afsted. Spørgsmålet er, om en ny amerikansk overhøvding vil gøre en ende på striden? Uanset hvem der vinder retten til at sidde i Det Hvide Hus efter den 3. november, skal der forhandles mellem de to parter, før vi tør håbe på en afslutning i sagen. Her vil Biden være meget mere tilbøjelig til at søge et fælles kompromis, da en tættere relation mellem USA og EU, som sagt, er på hans ønskeliste. Trump mener derimod at USA har overtaget – fordi de har fået lov til at indføre den største straftold – og vil derfor næppe søge mod forhandlingsbordet lige foreløbigt.

Digital skat? Yes/no/maybe

Til slut er der hele snakken om hvorvidt store digitale serviceydere skal beskattes for de penge de tjener på deres europæiske brugere - Facebook og Google er skoleeksemplerne herpå.

Det er en tanke, som er blevet pisket frem af især franskmændene, og som fik USA til forhandlingsbordet om en fælles digital skatteaftale i regi af OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development).

Grundet uenigheder trådte Trumps USA imidlertid ud af forhandlingerne i sommers med løftet om, at ethvert forsøg på at beskatte amerikanske IT-servicegiganter yderligere ville blive gengældt fra amerikansk side. For Trump vil kursen være den samme efter valget.

Går man og håber på en markant kursændring, hvis det skulle blive Bidens tur til at indtage det ovale værelse, må man nok lade sig skuffe. Selvom Biden-kampagnen er opsat på at genopbygge alliancen mellem EU og USA, så er en multilateral aftale om digital skat ikke en topprioritet. Her er forskellen på de to præsidentkandidater derfor minimal.

Biden eller Trump?

Alt-i-alt skal vi altså ikke forvente en radikal genfortolkning af den amerikanske handelspolitik. ’USA først’-doktrinet vil stadig sætte retningen, skulle der ske et skifte på præsidentposten. Men Biden sætter en hvis lid til sine allierede, og ser gerne, at det transatlantiske samarbejde bliver genoplivet – også på handelsfronten.

Biden vil således være mere tilbøjelig til at (gen)starte dialogen med EU om de handelstvister, som vi ikke har kunne finde løsninger på under Trump. Spørgsmålet er bare, hvad EU i givet fald kan blive bedt om at give i gengæld. Var der nogen der sagde ”en skærpet europæisk front overfor Kina og Rusland”?

En ting er dog sikkert. Det bliver ikke gratis at begrave stridsøksen med USA.

Læs også: Valg i USA – hvad rager det egentlig danske virksomheder?