Hvert år bruger Skatterådet tid og kræfter på at udregne den gennemsnitlige omkostning ved at køre en gennemsnitlig kilometer i en gennemsnitlig bil. Til trods for, at dette gennemsnit stort set ikke passer på nogen bestemt lønmodtager.

Der er nemlig i dag utrolig stor forskel på den faktiske driftsomkostning ved at køre en bilkilometer: For nogle bilister er fradraget (betydeligt) større end kilometeromkostningen ved netop deres bil. For andre er det omvendt. Og introduktionen af elbiler har kun gjort spændet videre.

Læg hertil, at fradraget allerede i dag gives uanset, om man rent faktisk pendler i sin egen bil eller ej. Man får nøjagtig samme fradrag, selv om man får et lift af naboen, tager kollektiv transport eller cykler – selv om omkostningerne derved kan være både højere og lavere end at køre i bil.

Derfor mener vi i DI, at Folketinget bør gøre befordringsfradraget simplere og løsrive det fra de årlige beregninger, så det fremstår som det, det i virkeligheden er: Et politisk bestemt tilskud til at tage et arbejde, selv om det ligger langt fra bopælen.

Alle skal tjekke for ferie, sygdom og hjemmearbejdsdage

Ved samme lejlighed kan fradraget gøres helt automatisk og baseret på tredjepartsindberetninger. Selv om de færreste ved det, så er det i dag hver eneste skatteyders pligt at sikre, at årets befordringsfradrag tager højde for det korrekte antal arbejdsdage, dvs. at man har pligt til at korrigere fradraget for f.eks. ferie, sygdom og hjemmearbejdsdage.

Man har også pligt til at sikre, at fradraget er baseret på den korrekte rute til og fra arbejde. Det er som regel den korteste rute (i bil); men dette kan afviges, hvis en anden rute vil være mere oplagt, f.eks. grundet mindre trafik etc. Helt bizart er det, at denne (bil)rute også skal anvendes, selv om man bruger kollektiv trafik. Eller cykler.

DI anbefaler, at Folketinget i stedet fastsætter en (højere) kilometertakst, som tildeles på basis af fugleflugtslinjen mellem hjem og arbejde. Så er det ligegyldigt, hvordan man transporterer sig og ad hvilken rute. Taksten skal også gælde uanset det nøjagtige antal arbejdsdage, så længe man holder sig inden for almindelige ferieregler, og så længe hjemmearbejde begrænses til det omfang, der ikke udløser krav om, at hjemmearbejdspladsen skal leve op til arbejdsmiljølovgivningen (maksimalt to hjemmearbejdsdage om ugen).

Til gengæld foreslår DI at differentiere fradraget alt efter, om der er tale om fuldtids- eller deltidsarbejde, baseret på de kategorier, som arbejdsgiveren allerede i dag anvender ved indberetning til ATP.

70 forslag til simplere skat

På den måde kan vi få et 100 pct. automatisk befordringsfradrag, som dækker langt de fleste lønmodtagere.

Undtaget vil som udgangspunkt kun være medarbejdere uden fast arbejdssted eller medarbejdere med arbejdsgiverbetalt befordring. Hvor sidstnævnte (som i dag) heller ikke fremover vil kunne tage befordringsfradrag, så vil førstnævnte nødvendigvis skulle følge mere indviklede regler baseret på det faktiske antal arbejdsdage på hvert arbejdssted.

Tilsvarende bør det selvfølgelig også være muligt for lønmodtagere frivilligt at fravælge det automatiske fradrag til fordel for en manuel beregning hvis det automatiske fradrag giver et resultat, der ikke slet ikke matcher den konkrete situation.

Forslaget om simplere – automatisk – befordringsfradrag er ét af de i alt godt 60 konkrete forslag til simplificeringer af skattesystemet, som DI har samlet i samarbejde med vores over 19.000 medlemsvirksomheder. Forslaget kan enten stå alene eller det kan samtænkes med simplificeringen af andre skatteregler vedrørende medarbejderes transport og omkostninger i den forbindelse.

Læs også: Økonomien er det vigtigste i regeringsgrundlaget, mener DI