EU-Kommissionen fremlagde midt i september et forslag til en ny "Late Payment Regulation”. Indenfor få uger skal det nyåbnede danske folketing tage stilling til forslaget, der blandt andet indeholder en betalingsfrist på maksimum 30 dage for B2B-transaktioner.

Til politikernes overvejelser har vi i DI udarbejdet et høringssvar, der i detaljer beskriver de negative konsekvenser, forslaget vil have.

I en tid, hvor virksomheder stræber efter stabilitet og varige forhold med deres leverandører og kunder, er det nemlig bekymrende at se dette forslag, der kan underminere disse bestræbelser

Læs også brev som sendt fra Business Europe til EU-kommissionens viceformand Margrethe Vestager 

Skader sund betalingskultur

Dansk Industri har altid været en stærk fortaler for en sund betalingskultur, der er kendetegnet ved rimelige betalingsfrister og rettidig betaling. Men det er vigtigt at huske, at kontraktfrihed og fleksibilitet er hjørnestenene i vores nuværende direktiv. Forslaget om at indføre en hård betalingsfrist på maksimum 30 dage for B2B-transaktioner er en direkte indgriben i denne kontraktfrihed. Hvorfor skal alle virksomheder tvinges ind i en ensartet model, når mange allerede har sund betalingskultur?

Desuden er betalingsfrister blot ét af mange forhandlingsparametre mellem virksomheder. Ved at indføre en fast tidsfrist risikerer vi at begrænse SMV'ers forhandlingsmuligheder, hvilket kan skade deres konkurrenceevne. Dette er særligt bekymrende, da betalingsfrister ofte spiller en central rolle i forhandlinger mellem virksomheder.

Læs også: Er du klar til lovpligtig whistleblowerordning?

Kortere betalingsfrister på vej

DI's egen analyse fra maj 2023 viser, at der allerede er en sund betalingskultur i Danmark. Over 50 procent af virksomhederne aftaler betalingsfrister på under 30 dage med deres leverandører. Markedet bevæger sig allerede i retning af kortere betalingsfrister.

Derudover er der flere uklarheder i forslaget. Især omkring betalinger, hvor enten debitor eller kreditor er beliggende uden for EU. Dette kan skabe forvirring og komplikationer for virksomheder, der handler på tværs af grænser.

Forslaget giver også nationale myndigheder vidtgående beføjelser, herunder muligheden for ikke-annoncerede kontrolbesøg og udstedelse af bøder. Dette kan skabe en atmosfære af mistillid og frygt blandt virksomheder.

Selvom der er positive elementer i forslaget, som fremme af mediation til konfliktløsning, overskygges de af de potentielle negative konsekvenser. I lyset af ovenstående opfordrer DI regeringen til at problematisere forslaget og arbejde for en løsning, der respekterer kontraktfrihed og den eksisterende sund betalingskultur.

Det er vigtigt at huske, at en ensartet tilgang ikke altid er den bedste løsning. Især ikke når den kan skade de virksomheder, den søger at beskytte.

Læs analysen om Kortere betalingsfrister i erhvervslivet