04.10.23 DIB Blog

Sidste chance: Søg støtte til patentsøgning for SMV'er mandag kl. 09!

Den såkaldte patentvoucherordning er blevet udtømt for midler på få minutter hver eneste gang, den har været åben. Mandag klokken ni er puljen for sidste gang åben for ansøgninger, så vær klar ved tasterne, blogger konsulent Mie Nancy Grouleff.

Da Erhvervsministeriet i år 2021 indførte den såkaldte patentvoucherordning, havde de i den grad rigtigt fornemmet, at danske virksomheder har stor lyst og vilje til at beskytte deres innovation med patenter. Hver gang ordningen er åbnet, er den blevet udtømt for midler på få minutter.

Derfor bør I sidde klar ved tasterne mandag den 9. oktober kl. 09.00. Det er nemlig sidste gang, puljen er åben for ansøgninger om støtte til patentansøgningen.

Du kan ansøge om midler fra puljen, hvis

  1. Du er en SMV
  2. Du har et aktivt CVR-nummer
  3. Du har gennemført et IP-tjek ved dit lokale Erhvervshus

Læs mere på Patent og Varemærkestyrelsens hjemmeside om de enkelte krav

Forlæng puljen

I Dansk Industri kan vi tydeligt mærke puljens popularitet, og vi opfordrer derfor Erhvervsministeriet til at forlænge puljen. Patentbeskyttelse er afgørende for danske virksomheders konkurrenceevne af flere årsager. Ifølge Patent og Varemærkestyrelsen er der især tre vigtige grunde til at beskytte sine dine immaterielle rettigheder:

  1. du lettere kan stoppe kopister
  2. du kan vækste din virksomhed gennem partnerskaber
  3. du viser investorer, at du er seriøs med din forretning

Det er budskaber, som vi i DI bakker fuldstændigt op om, ligesom vi er glade for, at Patent og Varemærkestyrelsen i disse dage kører en kampagne rettet særligt mod iværksættere.

I DI har vi tidligere i år lavet et webinar om, hvordan man ansøger om støtte fra patentvoucherordningen og hvad den omfatter.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Mie Nancy Grouleff

Mie Nancy Grouleff

Konsulent, advokatfuldmægtig

  • Direkte +45 3377 3638
  • Mobil +45 6060 6634
  • E-mail migr@di.dk

Relateret indhold