23.08.23 DIB Blog

Stil krav om sikkerhedskontrol i NATO-havne

Der er flere og flere militære aktiviteter på de danske erhvervshavne – ikke mindst i regi af NATO. Derfor bør myndighederne overveje at skærpe kravene til baggrundstjek af de ansatte i virksomhederne på NATO-havnene, blogger DI Transports branchedirektør, Karsten Lauritzen

I løbet af de kommende uger være store amerikanske militære aktiviteter på havnene i Esbjerg og Aarhus. Det rejser helt aktuelt et tema om behovet for øget sikkerhed omkring håndteringen på NATO-havnene.

Hvor der heldigvis ikke er forekommet terroranslag på de danske havne, har der desværre været eksempler på både smugleri, narko og andre organiserede kriminelle aktiviteter. Dette er naturligvis noget, som vores medlemsvirksomheder tager meget alvorligt og samarbejder tæt med de relevante myndigheder om at opdage, opklare, og forebygge. 

Men virksomhederne kan desværre ikke løfte problemstillingerne alene. De har behov for en endnu tættere dialog med myndighederne, ikke mindst rigspolitiet.

Der er efter DI’s opfattelse ingen tvivl om, at den stigende strøm af militært udstyr gennem havnene nødvendiggør skærpede krav til sikkerheden hos de relevante havnevirksomheder, der er involveret i sådanne militære aktiviteter. Dette ansvar vil vi og virksomhederne gerne påtage os.

Forslag til løsninger

Derfor har vi rakt ud til Justitsminister Peter Hummelgaard for at komme i dialog om, hvordan vi kan finde brugbare løsninger.

En mulighed kan være krav om godkendelser og baggrundstjek af ansatte i virksomheder, der håndterer våben og ammunition på NATO-havne.

DI mener, NATO’s og andre militære aktiviteter er så vigtige, at vi bliver nødt til at højne sikkerheden. Derfor bør der stilles flere krav end i dag ud fra et forsigtighedshensyn – også på havnene.

Konkret vil vi bl.a. foreslå, at man ser på mulighederne både inden for eksisterende regler såsom våbenbekendtgørelsen, og reglerne, der allerede gælder for lignende sektorer, eksempelvis i lufthavne, så myndighederne kan stille krav om tilladelser og vandelsgodkendelser til de rele-vante havnevirksomheder.

Sådanne regler kendes blandt andet også fra Sverige. Det har ikke tidligere været praksis på havne i Danmark, men vi mener, tiden er inde til at drøfte forholdene.

Læs også: Industrien vil bidrage til dansk forsvar og sikkerhed

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Karsten Lauritzen

Karsten Lauritzen

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3475
  • Mobil +45 5218 5980
  • E-mail kal@di.dk

Relateret indhold