I de her dage er det 29 år siden, at de sidste sovjetiske tropper forlod Estland.

Et kapitel præget af undertrykkelse og usikkerhed blev lukket. Men i stedet kom et tomrum fyldt med økonomisk usikkerhed og en uvis vej mod selvstændighed. Fra at være en del af en sovjetisk supermagt stod Estland nu alene, på randen af økonomisk kollaps.

Men Estland har formået at forvandle udfordringer og usikkerhed til innovation. Landet har nemlig udviklet sig til en af de europæiske nationer med det højeste antal iværksættervirksomheder og såkaldte unicorns - dvs en iværksættervirksomheder der har nået en værdi på 1 milliard kr. - per indbygger.

Kort vindue udnyttet til reformer

Hvordan er denne bemærkelsesværdige transformation sket?

For nogle måneder siden gæstede Estlands premierminister, Kaja Kallas, København. Hendes svar var, at man formåede at udnytte det korte vindue, der var til at lave de nødvendige gennemgribende reformer, bygge en retsstat og genskabe befolkningens tillid til staten. Da Estland ikke havde naturressourcer, som de kunne leve af, var der samtidig en erkendelse af, at iværksættere og innovation skulle fremtidssikre landets velstand.

De klare politiske visioner om at ville skabe et miljø for iværksættere i verdensklasse har været drivende for at skabe det estiske iværksættermirakel. Konkret har man fra politisk side sat sig et mål om, at 30 pct. af Estlands BNP i 2030 skal komme fra eksport fra tech-sektoren. Med et simpelt og overskueligt skattesystem har Estland skabt et miljø, der tiltrækker og støtter iværksættere. Herunder en unik politik der tillader virksomheder at geninvestere deres fortjeneste skattefrit.

Bør indgå i regeringens nye iværksætterstrategi

Der er meget inspiration at hente fra Estland. Mit håb er, at regeringen og Folketinget vil have det i tankerne, når de snart går til forhandlingsbordet om en ny iværksætterstrategi.

Det danske iværksættermiljø har udviklet sig betydeligt de seneste 10-15 år, men vi formår endnu ikke at skabe nok vækstsuccesser og udklække tilstrækkeligt med nystartet virksomheder, der er udklækket fra universitetsmiljøerne. Oven i det har en stor del af de danske unicorns forladt landet.

Nu er der mulighed for træffe de beslutninger, som gør Danmark til det land i verden, hvor det er mest attraktivt at starte og udvikle sin virksomhed. Mange af de nye løsninger inden for klima, sundhed og digitalisering kommer fra iværksætterne. Kigger vi på gennemsnitsalderen på de største danske virksomheder, er de væsentligt ældre end deres modparter i både USA og de øvrige lande i EU. Det indikerer, at fornyelsen har trange kår.

Vi skal have mindst 1.000 vækstiværksættere årligt

Derfor foreslår DI, at man sætter et mål om, at vi i 2030 skaber mindst 1.000 vækstiværksættere årligt. Det vil bringe os på niveauet før finanskrisen. Vi efterlyser en iværksætterstrategi, som gør det langt mere attraktivt at investere i iværksættervirksomheder. Gør de danske skatteregler mere iværksættervenlige og hjælper vækstvirksomheder med at skalere internationalt. Vi skal sikre at mere viden og innovation bliver til forretning og arbejde for mere diversitet, så alle talenter kommer i spil.

Der er meget, vi kan lære af Estland. Vi skal turde satse på de, som bliver fremtidens virksomheder.