11.01.18 DIB Nyheder

Nøgletal: Tiltrængt fremgang i industrien – 2018 vil byde på mere af slagsen

Industrivirksomhederne har rettet skuden op og bevæger sig mod et 2018 med flotte udsigter.

- Efter tilbagegang i industrien gennem det meste af 2017, ser vi nu tiltrængt fremgang. Niveauet er det femtehøjeste nogensinde. Det giver håb om, at virksomhederne igen er kommet op i omdrejninger og giver udsigt til endnu flere arbejdspladser herhjemme, siger direktør Kent Damsgaard, Dansk Industri.

Når vi ser fremad i 2018, forventer vi, at fremgangen fortsætter Kent Damsgaard, Politisk direktør

- Der er fremgang på vores udenlandske markeder, men de danske virksomheder har haft svært ved at omsætte det til produktion herhjemme. En stærk krone er en del af forklaringen, og særligt den svage dollar er gået ud over salget til USA. Det gør kun dagens fremgang så meget mere glædelig, siger direktøren.

 - Når vi ser fremad i 2018, forventer vi, at fremgangen fortsætter. Og det gør de danske virksomheder også. Mere end syv ud af ti af DI’s medlemmer forventer nemlig at øge omsætningen i år, næsten hver tredje vil investere mere, og knap hver anden forventer at skabe flere job. Men manglen på kvalificeret arbejdskraft lurer, siger Kent Damsgaard.

 Industriproduktionen steg 2,7 pct. i november. De seneste tre måneder faldt produktionen 0,4 pct. ift. de foregående. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Kent Damsgaard

Kent Damsgaard

Politisk direktør

  • Direkte +45 3377 3090
  • Mobil +45 2585 3216
  • E-mail ked@di.dk

Relateret indhold