27.08.18 DIB Nyheder

Nyt om navne – skriv til os

Følg med i karriereskift, jubilæer og runde fødselsdage hos Dansk Industris medlemmer

Som medlem af Dansk Industri (DI) er du også en del af landets største netværk af erhvervsledere. Det netværk giver vi nu en ekstra dimension på DI’s medier.

Med lanceringen af ”Nyt om navne” får du mulighed for at følge med i karriereskift, runde fødselsdage, jubilæer og DI-aktiviteter i den øverste ledelse blandt de 10.000 øvrige DI-medlemmer.  

Det giver mulighed for at styrke dit DI-netværk og mulighed for at komme i kontakt med andre virksomhedsledere. Og det giver jer mulighed for at synliggøre ændringer i jeres øverste daglige ledelse og bestyrelse.

Nyt om navne er baseret på jeres input. Er du medlem af DI, så mail os informationer om ændringer og et foto til profil@di.dk. Ændringerne vil blive offentliggjort online på dibusiness.dk og et udvalg af disse i medlemsmagasinet DI Business.

Se hvordan her: Nyt om navne

Der er fire kategorier:

  • Nyt job: Udnævnelser i DI-virksomheders øverste ledelse og bestyrelse
  • Rund fødselsdag: Runde fødselsdage i den øverste ledelse
  • Jubilæum: Markering af lederes jubilæer i virksomheden
  • Ny i DI-bestyrelse: Nye medlemmer i DI’s regionale bestyrelser og udvalg.

Vi ser frem til at høre fra jer. 

Skrevet af:

Uffe Hansen

Uffe Hansen

Uffe Hansen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3888
  • Mobil +45 2170 5280
  • E-mail ufha@di.dk