Børn i udviklingslande kan få stor glæde af nye teknologier, der kan give adgang til læring selv i svære situationer. Podcast Techtopia ser nærmere på "techvelopment" - teknologi og udvikling.

21.10.19 DIB Nyheder

Læringsteknologi som udviklingsbistand

Podcast: Kan virtual reality og blockchain bruges i afrikanske landsbyskoler og flygtningelejre til undervisning af børn? Svaret er ja, når man taler om ”techvelopment”. Techtopia var med til workshop om emnet.

Techvelopment er en forkortelse for teknologi og udvikling og dækker over avancerede teknologier som virtual reality og blockchain, og de kan bruges som udviklingsbistand.

I mange afrikanske landsbyskoler underviser én lærer helt op til 200 elever i samme lokale med én bog.

I verdens alt for mange flygtningelejre sidder desuden tusindvis af børn og unge i årevis uden skolegang. De er den tabte generation, fordi de ikke kan bidrage til det samfund, som forhåbentlig en dag bliver deres. Uden uddannelse kan man ikke genopbygge et samfund.

Svaret kan være noget så simpelt som en mobiltelefon med internetforbindelse, der kan give adgang til fjernundervisning og undervisningsmateriale, men nogen skal skabe curriculum. Det forsøgte en gruppe mennesker til en workshop på Campus Carlsberg. Techtopias nysgerrige mikrofon var med.

Medvirkende:
Malthe von Sehested, IT-Didaktisk konsulent, Københavns Produktionshøjskole
Katja Levin, humanitær koordinator, Oxfam-Ibis
Ditte Amskov, innovationsrådgiver, Oxfam-Ibis
Helle Rotzen, leder af LearnT, DTU

Links:
Techvelopment 
Future classroom lab
IDA Innovate 

Karen Witt Olsen
Skrevet af:

Karen Witt Olsen

Christian Hannibal

Christian Hannibal

Digitaliseringspolitisk chef

Relateret indhold