"Høj livskvalitet og attraktive arbejdsforhold er nogle af de parametre, som internationale talenter finder tiltrækkende ved Danmark. På den anden side er høje leveomkostninger og højt skattetryk parametre, som vi risikerer at blive valgt fra på," siger Linda Duncan Wendelboe, chef for DI Global Talent.

Foto: Getty Images
18.11.19 DIB Nyheder

Danmark er verdens næstbedste talentudvikler

Danmark scorer for sjette gang en andenplads i den årlige rangering af evnerne til at tiltrække, udvikle og holde på en talentfuld arbejdsstyrke. Danmark kan bruge grøn styrkeposition til at appellere endnu mere til de unge, mener DI.

Danmark er fortsat blandt verdens absolutte elite, når det gælder arbejdsstyrkens talent og virksomhedernes evne til at holde på den.

Det viser undersøgelsen World Talent Ranking, som årligt undersøger 63 landes evner til at tiltrække, udvikle og investere i arbejdskraft.

Danmark er for sjette år i træk på andenpladsen lige efter Schweiz. Det skyldes - ifølge Linda Duncan Wendelboe, chef for DI Global Talent – især, at Danmark har gode strukturelle vilkår for at udvikle og tiltrække talenter.

- Det er meget positivt, at vi scorer så højt. Det er også nødvendigt, for der er stor efterspørgsel på højtkvalificeret arbejdskraft i danske virksomheder, og især på STEM-kompetencer. Vi har et stort potentiale i at bringe de danske styrkepositioner i spil i den internationale talenttiltrækning, og særligt er det danske fokus på grøn omstilling og bæredygtig udvikling noget, der appellerer stærkt til de yngre generationer af internationale talenter, siger Linda Duncan Wendelboe.

Foruden Danmark er de fire andre nordiske lande Norge, Sverige, Island og Finland også at finde blandt top-10.

- Høj livskvalitet og attraktive arbejdsforhold er nogle af de parametre, som internationale talenter finder tiltrækkende ved Danmark. På den anden side er høje leveomkostninger og højt skattetryk parametre, som vi risikerer at blive valgt fra på, siger Linda Duncan Wendelboe.

Læs også: I Horsens vil de unge gerne arbejde med beton

IMDs rangering viser tydeligt, at der er plads til forbedring, når det kommer til, hvor mange vi uddanner inden for STEM-området. Linda Duncan Wendelboe, Chef for Medlemsrelationer og SMV-indsatser

Uddannelse trækker udviklingen

Rangeringen er baseret på 32 forskellige vurderingspunkter, der tilsammen giver en samlet score. De er samlet i de tre kategorier: Investering og udvikling, tiltrækningskraft og parathed.

I kategorien investering og udvikling har Danmark ligget nummer 1 siden 2016, og i år er ingen undtagelse.
Det hænger ifølge undersøgelsen i høj grad sammen med Danmarks udgifter til uddannelse og virksomhedernes evne til at tage sig af deres medarbejdere og lærlinge.

- Men IMDs rangering viser tydeligt, at der er plads til forbedring, når det kommer til, hvor mange vi uddanner inden for STEM-området. Derfor er der også meget vigtigt, at virksomhederne har gode muligheder for at tiltrække bl.a. STEM-talenter fra udlandet. I det hele taget skal vi arbejde målrettet med at sikre, at Danmark er en attraktiv karrieredestination for højtkvalificerede udenlandske medarbejdere og udbrede kendskabet til de attraktive karrieremuligheder, der er i danske virksomheder, siger Linda Duncan Wendelboe. 

Læs også: Royalt besøg hos Marokkos ungdom giver nye muligheder for erhvervslivet

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Linda Duncan Wendelboe

Linda Duncan Wendelboe

Chef for Medlemsrelationer og SMV-indsatser

  • Direkte +45 3377 3906
  • Mobil +45 9398 8050
  • E-mail lidw@di.dk

Relateret indhold