Siden Helle Bobach knap kunne kravle, har hun haft sin gang i familiens stålvirksomhed. Derfor kender svendene, som har brugt mange år på fabrikken, Helle Bobach, fra hun var lille.

Det har givet et særligt tillidsfuldt forhold mellem medarbejdere og Helle Bobach, som har været værdifuldt, lige siden hun overtog direktørposten i 2013 som tredje generation af Bobach-familien.

– Fordelen ved at være vokset op med virksomheden er, at det handler om langt mere end blot bundlinjen. Jeg drømmer ikke om, at virksomheden skal være dobbelt så stor. Jeg skal drive en rentabel virksomhed, som er god for mine medarbejdere, og som leverer et ordentligt produkt. Medarbejderne kender mig og mine værdier, og det tror jeg giver dem tryghed og en god arbejdsplads for dem, siger hun.

Fokus på medarbejderne er en central værdi i stålvirksomheden. Mange af medarbejderne har været i virksomheden i flere årtier. Derfor bliver de inddraget i produktionsudvikling, og der holdes fast i en flad struktur på arbejdspladsen.

– Mine medarbejdere og jeg udvikler os sammen, og de har nogle kompetencer, som jeg ikke skal kloge mig på. Jeg kan ikke svejse, men det er mine medarbejdere eksperter i. De skal høres, understreger Helle Bobach.

Læs også: Større regning på generationsskifte bremser væksten

Tredelt overdragelse af virksomheden

Direktørposten kom i forlængelse af en overdragelse af virksomhedens ejerskab, der startede i 2011. Overdragelsen skete ved, at aktierne i virksomheden over tre omgange blev solgt til Helle Bobach, som i dag er ejerleder af virksomheden – ligesom hendes forældre var det før hende.

– Jeg er ret glad for tanken om, at jeg ikke har arvet virksomheden, men købt den. Det skulle være fair for mine to søskende og mine forældre. Hver gang jeg overtog en tredjedel af aktierne, lavede vi et gældsbrev på beløbet, som jeg har kunnet betale tilbage af udbyttet fra aktierne. På den måde skulle jeg ikke låne enorme beløb, siger Helle Bobach.

Anden del af aktierne blev overdraget med gældsbrev til forældrene i 2013, hvor Helle Bobach også overtog direktørposten. Sidste tredjedel blev overdraget i 2018.

Læs også: Skab bedre regler for generationsskifte

Kæmpe ansvar at overtage virksomhed

Familiens løsning på et generationsskifte var dog ikke uden store risici. I 2013, hvor direktørposten og anden tredjedel af virksomhedens aktier blev overdraget til Helle Bobach, mærkede stålindustrien stadig finanskrisens efterdønninger. Det betød, at den nytiltrådte direktør ikke blot stod over for sit første job som direktør, men også med ansvaret for to generationers livsværk, sine forældres pensionsbetingelser, som var bundet af virksomhedens værdi og bundlinje, samt alle medarbejderne i virksomheden.

– Den store risiko ved en gradvis overdragelse, som vi har gjort det, er, at mine forældre er dybt afhængige af min ledelse af virksomheden og mit udbytte. Hvis jeg fejlede, risikerede de hele deres levegrundlag. Samtidig blev det mit ansvar, at der fortsat er beskæftigelse for 48 medarbejdere, jeg har. Jeg købte ikke bare et buldrende tog, men en virksomhed i en krisetid, som ikke nødvendigvis var salgbar til tredjepart, siger Helle Bobach.

Bobach Stålentreprise A/S har siden da oplevet en positiv udvikling. Tidligere i år fordoblede virksomheden produktionsarealet fra 1.500 til 3.000 m2 for at kunne følge med ordrerne.

Læs også: DI Business tema om generationsskifte

Debat præget af gammeldags tankegang

Generationsskiftet er lykkedes godt for Helle Bobach, som driver en sund virksomhed. Men i den politiske debat, som igen er plusset op oven på regeringens forslag om en forhøjet beskatning på generationsskifter, er de små og mellemstore virksomheder blevet glemt, mener Helle Bobach.

– Jeg arvede ikke en beskæftigelse, hvor jeg tjener penge til at rejse til Caribien. Det kan jeg da også huske, fra da jeg var barn. Nogle år var der råd til ferie, andre år var der ikke. Jeg var dog aldrig blevet direktør som 30-årig, hvis ikke jeg havde overtaget fra mine forældre. Men nu sidder jeg med et ansvar for to generationers livsværk samt både mine forældres og alle mine medarbejderes økonomi, siger hun.

I Helle Bobachs omgangskreds af ejerledere fra andre små virksomheder kan hun også mærke, hvordan debatten om generationsskiftet giver anledning til bekymring, og det kan medføre, at nogen påbegynder et generationsskifte i utide, hvor det måske hverken er økonomisk eller organisatorisk det rigtige tidspunkt. Det skyldes især høje værdiansættelser og forslaget om forhøjet skat på generationsskifte i virksomheder.

– I debatten ser man for sig industrigiganter, som er ejet af rige familier. Men der er en underskov af SMV’er, som rammes af for høje værdiansættelser. Det er en gammeldags opfattelse, at ejerledere sidder og rager til sig. Man glemmer, at hvis vi ikke har ordentlige vilkår for at investere i virksomhedernes fremtid, i digitalisering og automatisering, går der ikke længe, før vi ikke kan fremstille i Danmark, siger hun.

Lars Sandahl Sørensen: Vi har brug for virkelyst – ikke usikkerhed