Deltag i DI's Årsquiz 2020
Tag et kig i krystalkuglen og vær med i DIBusiness.dk årsquiz 2020. Bedste besvarelse vinder fire timer med op til ti kolleger i en verden af digitalisering og sociale medier.
Hvad bringer 2020 af glæder og fortrædeligheder? Giv dit bud på svar på 14 spørgsmål.
Svar senest 31. december 2019 på di.dk/aarsquiz og vær med i konkurrencen om fire timer for dig og op til ti kolleger med workshop i, hvordan virksomheden i endnu højere grad kan træde ind i en verden af digitalisering og sociale medier.
1: Bliver overskuddet på føde- og drikkevarehandelsbalancen i 2019 større end i 2018 (37,4 mia. kr.)?
2: Har statsminister Mette Frederiksen udskiftet én eller flere ministre i S-regeringen pr. 1. november 2020?
3: Bliver der indført en – og kun en – måde at sortere affald på, uanset hvilken kommune man befinder sig i pr. 1. november 2020?
4: Udgør el- og nul-emissionsbiler mere end 1 procent af den samlede personbilbestand i Danmark ved udgangen af oktober 2020?
5: Bliver der indgået flere praktikpladsaftaler i de tre første kvartaler af 2020, sammenlignet med samme periode i 2019?
6: Bliver Donald Trump genvalgt som præsident i 2020?
7: Vil amerikanske turister 1. november have overhalet britiske turister som Danmarks femte største turismemarked målt på antal overnatninger?
8: Er kommunernes inddragelse af private leverandører i den kommunale opgaveløsning steget ifht. 2018-niveauet, hvor 26,9 procent af de kommunale driftsopgaver blev sat i udbud og løst af private?
9: Danmark er verdens største producent af pibetobak. Vil produktionen i Danmark komme over 750 ton i første halvår af 2020?
10: Vil der inden november 2020 være mere end ét døgn, hvor produktionen af dansk vindmøllestrøm overstiger det samlede danske elforbrug time for time i løbet af et døgn?
11: Har en dansk virksomhed mistet mere end 800 mio. kr. på grund af hackerangreb pr. 1. november 2020?
12: Får en ny dansk virksomhed mere end 1.000 ansatte inden 1. november 2020?
13: Kommer der over én mia. kr. ind i statskassen, når 5G frekvenserne sælges i november 2020?
14: Er der etableret en mærkningsordning for digital ansvarlighed før november 2020?
Præmie og proces
Bedste besvarelse vinder fire timer for dig og op til ti kolleger med workshop i, hvordan virksomheden i endnu højere grad kan træde ind i en verden af digitalisering og sociale medier. Rådgiver er Benjamin Rud Elberth fra Elberth Kommunikation (Normalpris omkring 22.000 kr.). Hvis flere deltagere har lige mange rigtige, trækker vi lod.
Bemærk: Kun medlemmer af DI kan vinde præmien.
Læs også: Quizvinder tog fejl af Løkke - og vandt alligevel
Svar senest 31. december 2019 på di.dk/aarsquiz
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.