Nytter affaldssortering overhovedet noget?

 Det spørgsmål stiller mange sig selv – både i husholdningerne og virksomhederne. Og det kan også være svært at gennemskue, hvor eksempelvis plastaffaldet ender. Men lovgivningen er klar, fordi en stigende del af det genanvendte plast skal integreres i nye, mere miljø- og klimavenlige produkter.

Det gælder f.eks. hos virksomheden Sika Footwear, som producerer sikkerhedssko. 

En af de nyeste modeller består nemlig delvist af genanvendt plast. Skoens overdel er f.eks. fremstillet af et tekstil, der indeholder plast fra gamle plastikflasker.

- Flaskerne renses, kradses op og omsmeltes derefter til tråde, som kan bruges til tekstil. Der går ni halvlitersflasker på et par sko, så det bliver alligevel til nogle flasker, hvis en hel byggeplads eller et lager kollektivt vælger at gå et skidt i den klimavenlige retning, fortæller Hans Løve, som er salgs- og marketingsdirektør i Sika Footwear.

En anden form for genanvendt plast indgår i Sika-skoens stødabsorberende hælindsats. Men alligevel lever slidstyrken fuldt ud op til standarderne.

Læs også: Iværksætter har skabt app til investering efter FN’s Verdensmål

Genanvendt plast holder lige så godt

 – Man kunne godt få tanken, at når det er genanvendt materiale, vil den være mindre holdbar. Her har skoen dog overrasket positivt ved at være mindst lige så slidstærk som andre tekstilsko, forklarer Hans Løve.

Samme oplevelse har man i virksomheden Kentaur, som fremstiller arbejdstøj. Også her har genanvendt plast fundet vej ind i produktionen af bl.a. arbejdstøj til kokke, som skal kunne tåle at blive vasket rigtig mange gange.

- Kvaliteten af metervaren bliver lige så god, når vi anvender genanvendt polyester. Den er nøjagtig lige så slidstærk, åndbar og samtidig er den lige en tand mere blød og behagelig at røre ved, fortæller Bernt Dahl, der er ejeleder i virksomheden.

 Han planlægger, at genanvendt polyester fremover skal have en endnu større plads i kollektionerne.

På den måde er virksomheder som Sika Footwear og Kentaur med til at fuldende ressourse-kredsløbene, så eksempelvis plastikflasker ikke bare ender på lossepladser, i forbrændingsanlæg – eller i værste fald i naturen. Og det har stor betydning, da der ifølge Euromonitor bliver solgt ca. 20.000 plastikflasker i sekundet på verdensplan.

Læs også: Bæredygtighed er vores forbandede pligt

Mangel på genanvendelsesanlæg

Plastik er ikke bare plastik, men findes i mange forskellige typer med forskellige egenskaber. Det gør, at al plast ikke bare kan blandes sammen, når plasten skal genanvendes. Genanvendelse af plast handler derfor først og fremmest om at sikre, at plasten er sorteret og homogeniseret i en ensartet plasttype, som efterfølgende kan bearbejdes om til en brugbar, genanvendt plastråvare. Selve plastråvaren bliver produceret på et særlige genanvendelsesanlæg – og dem er der stadig mangel på i Danmark.

 For plastflasker, som består af plasttypen PET, har vi f.eks. med Dansk Retursystem et indsamlings- og for-sorteringssystem, men vi  har endnu ikke et genanvendelsesanlæg til PET i Danmark, så den videre bearbejdning skal foregå i udlandet. Til gengæld er der genanvendelsesanlæg til andre plasttyper i herhjemme.

Hos plastgenanvendelsesvirksomheden Plastix i Lemvig har man f.eks. specialiseret sig i at genanvende fibre fra primært den maritime industri i form af brugte fiskenet og tovværk, der tidligere røg på lossepladser eller simpelthen blev efterladt i havet. Det har virksomheden med sit mekaniske genanvendelsesanlæg ændret på.

- Det er et af de eneste anlæg på verdensplan, som kan bearbejde denne type plastaffald mekanisk – og mekanisk bearbejdning har et betydeligt mindre miljø- og klimaaftryk end kemiske genanvendelsesanlæg. Det produkt, vi får ud af det, er en højkvalitets plastråvarer – vi kalder det Grøn Plast – som kan bruges i produktionen af stort set alle produkter, der i dag bliver produceret af plasttyperne HDPE eller PP, fortæller Hans Axel Kristensen, der er adm. direktør i Plastix.

Alle er nødt til at ændre adfærd

Han mener, at hele samfundet – forbrugere, virksomheder og myndigheder – er nødt til helt fundamentalt at ændre måden, hvorpå vi forbruger, producerer og håndterer vores produkter på. Herunder de millioner  af produkter, der er produceret af plast.

- Vi skal bort fra at se plastaffald som affald. Vi skal i stedet se det som en cirkulær ressource. Det er helt nødvendigt, hvis vi skal nå vores klimamål. Med de krystalklare mål vedtaget i EU's Plaststrategi om, at vi i 2025 skal genanvende 50 procent af vores plastaffald, og med det store fokus på udvidet producentansvar, er der stor bevægelse i udviklingen af et marked for genanvendt plast. Og det vil kun stige fremadrettet, siger Hans Axel Kristensen.

Hos Plastix kan man i dag fremvise en hel række meget forskellige produkter af genanvendt plast, som allerede er på vej ud på markedet – bl.a. indkøbskurve, designerstole, havemøbler, havkajakker, smartphone-covers, fjernevarmerør og en bæredygtig spinningcykel. Alt sammen fremstillet af plast fra gamle reb og fiskenet.

Læs også: Bæredygtig spinningcykel giver BODY BIKE Initiativpris

Danmark kan blive meget bedre

Der er altså masser af muligheder for at genanvende plastaffald, men alligevel går en stor del af plasten fortsat til spilde. Og Danmark er ikke engang et af de bedste lande til at behandle plastaffaldet. Med de opgørelsesmetoder, som EU netop har vedtaget,  ligger vores genanvendelsesprocent kun på ca. 15-18 procent for al plastaffald fra husholdninger. Så der skal investeres i denne sektor, hvis vi skal nå målene i EU’s Plaststrategi.

 Mange virksomheder vil ellers gerne bruge mere genanvendt plast i deres produktion, men der er hård konkurrence om især nogle typer af genanvendt plast.

- Det er vanskeligt for virksomhederne at skaffe nok genanvendt plast af en tilstrækkelig god kvalitet. Vi hører bl.a., at store virksomheder som Coca Cola og Adidas sætter de sig på store dele af markedet med langtidskontrakter. Det gør det svært for mindre virksomheder at byde ind, siger Karin Klitgaard, som er underdirektør i Dansk Industri (DI).

Samtidig fungerer indsamlingen og sorteringen af plastaffald langt fra optimalt i Danmark, mener DI.

- I dag står kommunerne for indsamling og sortering af plasten i husholdningsaffaldet, men de gør det på vidt forskellige måder. Det betyder, at vi ikke får indsamlet plast i en ensartet kvalitet i tilstrækkeligt store mængder, og at stordriftsfordelene forsvinder. Derfor mener vi, at der er behov for ensartede regler for sorteringen, og at opgaven skal i udbud, så virksomhederne får adgang til plasten, siger Karin Klitgaard.

Læs også: Nyt klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi