Til trods for lange ventelister og forældre, der er villige til at betale betydeligt mere for en plads, holder ledelsen i Trygge Institutioner forældrebetalingen relativt tæt på det kommunale niveau.

Det sker i en tid, hvor antallet af børn ifølge en ny analyse fra Dansk Industri (DI) forventes at stige med 18 procent frem til 2030. Det giver et behov for ca. 66.000 flere pladser frem til 2030.

Selvom Trygge Institutioner kunne starte en ny institution op hver tredje måned, forholder det sig mere stille og roligt i praksis for forældrenes, personalets og ikke mindst børnenes skyld.

Tue Roth, bestyrelsesformand i Trygge Institutioner, fortæller, at virksomheden bliver udviklet i en takt, som gør, at der hele tiden er overskud til at følge udviklingen på alle områder nøje.

- Hvis vi udvider for hurtigt, risikerer vi at skabe utryghed blandt forældre og personale i de institutioner, vi allerede har. Når man har med omsorg at gøre, betyder stabilitet og tillid rigtig meget, siger Tue Roth.

Læs mere: Regioner og private samarbejder om fremtidens sundhedsvæsen

It-systemer giver mere tid til børnene

Pædagogerne Jacob og Mia Mezin Jessen fik ideen til virksomheden i 2010, da deres egen datter manglede en institutionsplads.

Virksomhedens første institution fik navnet Børnehuset Svanen og åbnede i 2011 i en gammel patriciavilla på Østerbro. Missionen var at give personalet så meget tid med børnene som muligt og at skabe et brand, som forældre kender og forbinder med høj kvalitet.

- Det var bare en lille institution med 26 pladser, men den blev en kæmpe succes, og ventelisten var propfuld. Vi kunne hurtigt se, at der var basis for flere institutioner, siger Tue Roth.

I samarbejde med Jacob og Mia Mezin Jessen udvidede Tue Roth virksomheden med ansvaret for det forretningsmæssige og administrative og med pædagogparret som ansvarlige for de pædagogiske principper.

- Det var vigtigt for os i ledelsen, at det administrative så vidt muligt kunne køre automatisk. Al bogføring foregår eksempelvis på en simpel app, hvor personalet selv kan tage billeder af bilag, siger Tue Roth.

Det betyder, at de pædagogiske ledere i institutionerne kan bruge det meste af deres tid på gulvet – der hvor værdien bliver skabt – i samværet med børnene, forældrene og de øvrige ansatte.

Læs mere: Privat virksomhed mindsker madspil i kantinerne på Aalborg Universitet

18 procent flere børn i 2030

Virksomhedens succes kommer i en tid, hvor samfundet står foran en udfordring, der giver behov for flere daginstitutioner.

Markedsandelen for private daginstitutioner er ifølge analysen fra DI i Danmark syv procent. En andel, der med fordel kunne være noget højere, mener branchedirektør i DI, Jakob Scharff.

- Trygge Institutioner er et rigtig godt eksempel på, at det private initiativ kan skabe velfærd. Samtidig kan det give ny inspiration til fokus på kerneopgaven – nemlig børnene, siger Jakob Scharff.

Ifølge en anden analyse fra DI følger pengene ikke nødvendigvis altid barnet, hvilket ellers er hensigten i forældrenes mulighed for frit valg af daginstitution.

De private daginstitutioner modtager fra kommunen et bygningstilskud, der varierer betydeligt på tværs af kommuner.

Der er ifølge analysen en forskel på næsten 1.000 kr. pr. barn mellem de kommuner, der giver det højeste og laveste tilskud.

- Det kan ikke være sådan, at det økonomiske tilskud fra kommunen er afhængig af, om en daginstitution er offentligt eller privat ejet, siger Jakob Scharff.

Han understreger, at fokus skal være på at udvikle de bedst mulige daginstitutioner.

- Vi bør sikre os mangfoldighed i tilbuddene, og det skal være muligt for forældre at starte en institution i deres lokalområde, siger DI-direktøren.

Læs mere: Rangliste: Sjællandske kommuner er bedst til at samarbejde med det private

Læs de to analyser her:

Babyboom giver behov for flere daginstitutioner

Dagtilbud: Pengene følger ikke altid barnet