08.10.20 DIB Nyheder

DI: Antal nyledige i USA har stabiliseret sig på et bekymrende højt niveau

I sidste uge meldte 840.000 amerikanere sig som ledige. Det ugentlige antal nyledige ligger fortsat på et højt niveau, men der gemmer sig også gode nyheder de nye tal.

- Der er desværre ingen bedring på det amerikanske arbejdsmarked. Antallet af nyledige har stabiliseret sig på et meget højt niveau, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

- Det er ikke rigtig lykkedes at få bremset tilstrømningen til ledighedskøen i USA. Genopretningen af amerikansk økonomi er i gang, men der er stadig rigtig mange virksomheder, der har brug for at afskedige medarbejdere. Derfor har der nu været 29 uger i træk med flere nyledige end under finanskrisen, siger Allan Sørensen.

Det ugentlige antal nyledige ligger fortsat på et højt niveau, men der gemmer sig også gode nyheder de nye tal.

- Den samlede ledighed er aftaget, og det betyder, at der heldigvis bliver hyret flere, end der bliver fyret, siger Allan Sørensen.

Ledigheden toppede starten af maj på 17,1 procent, men den er nu nedbragt til 7,5 procent.

- Det er afgørende for amerikansk økonomi, at få reduceret ledigheden yderligere. En positiv udvikling på arbejdsmarkedet vil give et rygstød til privatforbruget, som er den store motor i amerikansk økonomi. Lavere ledighed vil dermed have en selvforstærkende effekt på væksten i USA, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

USA har overtaget rollen som Danmarks største eksportmarked. Amerikanerne har over det seneste år købt danske varer og tjenester for 161 milliarder kroner, og dermed overgår USA nu Tyskland.

Allan Sørensen

Allan Sørensen

Cheføkonom

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk

Relateret indhold