- Nu gælder det så om, at vi som samfund tager hånd om de virksomheder og job, som nu igen må holde allerhårdest for. Det er helt afgørende, hvis vi også ønsker at bevare alle de kulturtilbud og oplevelsesvirksomheder, som vi alle sætter pris på, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI.

Foto: Sarah Hartvigsen Juncker
07.12.20 DIB Nyheder

Lars Sandahl: Ramte virksomheder skal have hjælp og kompensation nu

De nye, omfattende coronarestriktioner får massive negative konsekvenser for de ramte virksomheder, der igen kastes ud i overlevelseskamp. Der er brug for at følge hurtig hjælp og fuldt ud dækkende kompensation til de ramte, siger DI’s adm. direktør.

Mandag d. 7. december 2020 inførte statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringen yderligere restriktioner for at forhindre yderligere udbredelse af coronasmitte. 

Tiltagene gælder for 38 af landets kommuner. Og virksomhederne følger selvfølgelig myndighedernes ansvisninger. Men de massive negative konsekvenser gør også, at der bliver brug for at følge restriktionerne op med hurtig hjælp og fuldt ud dækkende kompensation til de ramte virksomheder og job, siger adm. direktør i Dansk Industri (DI) Lars Sandahl Sørensen.

- Selv om vi ser en markant stigning i smittespredningen lige nu, har Danmark stadig langt bedre greb om udviklingen end de fleste lande. Sådan skal det gerne blive ved med at være, så situationen ikke løber ud af kontrol. Nu gælder det så om, at vi som samfund tager hånd om de virksomheder og job, som nu igen må holde allerhårdest for. Det er helt afgørende, hvis vi også ønsker at bevare alle de kulturtilbud og oplevelsesvirksomheder, som vi alle sætter pris på, siger Lars Sandahl Sørensen, DI.

- Selv om vi står midt i en situation med yderligere nedlukning, er det vigtigt, at regeringen og myndighederne i tæt dialog med erhvervslivet arbejder videre på en klar strategi for, hvordan vi kan genåbne oplevelseserhvervet på forsvarlig vis ved hjælp af eksempelvis straks-test. Vi har simpelthen brug for at få skabt en langsigtet vej fremad for vores kultur- og oplevelsesvirksomheder, siger DI-direktøren.

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Karen Witt Olsen
Skrevet af:

Karen Witt Olsen

Relateret indhold