Aalborg Portland - Danmarks største CO2-udleder - er overordnet godt tilfreds med ny aftale om grøn skatterefom.

08.12.20 DIB Nyheder

DI: Politikerne har lagt grunden til en god grøn skattereform – men vi er ikke i mål

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om en grøn skattereform. DI glæder sig over, at forliget indeholder en mulighed for, at afgift på procesenergi kan tages af bordet, før det sættes i kraft. Danmarks største CO2-udleder er overordnet tilfreds med aftalen.

Der er i dag indgået et bredt forlig om en grøn skattereform. Aftalepartierne har i første omgang aftalt, at hæve afgiften på procesenergi gældende fra 2023. Men aftalen åbner heldigvis op for, at stigningen i procesenergiafgiften bliver taget af bordet, inden den træder i kraft – så den erstattes med en ensartet pris på CO2-udledning.


- Hvis det sker, vil det være den helt rigtige vej at gå for at indfri vores fælles høje ambitioner om grøn vækst, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri (DI).

Læs også: 24 virksomheder vil strømline energiforsyningen

Aftalen i dag åbner for, at vi i fremtiden kan lande en god model. Men der udestår et vigtigt arbejde, før partierne er i mål med den rigtige model Lars Sandahl Sørensen, Adm. direktør

Aftaleparterne har lyttet til kritik

Samtidig glæder DI sig over, at et bredt flertal af partier har lyttet til forslaget om at forlænge 130 procents-fradraget for forskning til 2022. Det vil ifølge Lars Sandahl Sørensen gavne udviklingen af nye ideer og løsninger – og er et afgørende vigtigt element i den grønne omstilling.

- Der har været helt afgørende at finde en model for en grøn skattereform, hvor vi bruger afgifter klogt til at fremme den grønne omstilling – samtidig med at vi selvfølgelig ikke ødelægger konkurrencekraften for danske virksomheder og arbejdspladser eller bare flytter produktion og CO2-udledning til udlandet. Aftalen i dag åbner for, at vi i fremtiden kan lande en god model. Men der udestår et vigtigt arbejde, før partierne er i mål med den rigtige model, som på bedst mulig vis indfrier vores fælles høje ambitioner for klimaet, siger Lars Sandahl Sørensen.

Han finder det positivt, at aftaleparterne har lyttet til kritikken, som er rejst af DI og flere af medlemsvirksomhederne.

- Nu er der et resultat, som erhvervslivet kan arbejde videre med, siger DI-direktøren.

Læs også: Cement af ler kan skære op til tre procent af global CO2-udledning

DI kæmper mod forhøjelse af energiafgiften

Han fremhæver, at partierne har bygget ind i aftalen, at den aftalte stigning i energiafgiften kan erstattes af en ensartet CO2-afgift.

- Vi har kæmpet – og kæmper - imod en forhøjelse af energiafgiften, fordi det ganske enkelt ikke er den rigtige vej at gå. Hvis Danmark bare hæver energiafgiften, vil en stor del af regningen umiddelbart ende hos en mindre gruppe virksomheder og arbejdspladser, der er i hård konkurrence med udlandet, og som allerede betaler en høj og stigende pris for deres CO2-udledning via EU’s kvotesystem. Heldigvis åbner aftalen klart for, at det ikke bliver til virkelighed, så det håber og forventer vi også, at Folketinget leverer på, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

I aftalen er det besluttet, at der bliver nedsat en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe, som skal undersøge muligheden for at indføre en generel CO2-afgift, men som også skal se på sammenhængen mellem den danske regulering og EU’s kvotesystem.

- Det er langt bedre for klimaet, at vi indfører en model, hvor vi direkte beskatter CO2-udledninger frem for energiforbrug. Og hvor vi selvfølgelig tænker EU’s kvotesystem og de danske regler sammen, så virksomheder ikke skal beskattes to gange for den samme udledning. Vores klare opfordring er, at arbejdsgruppen arbejder hurtigt, så vi får en robust model for en CO2-afgift, og Danmark kan få gennemført den bedst mulige grønne skattereform, siger DI-direktøren.

Vigtige lempelser og kompensationer

Han glæder sig samtidig over, at aftalen indeholder flere vigtige lempelser og kompenserende tiltag, som her og nu understøtter grønne investeringer og giver virksomhederne likviditet til at virkeliggøre dem. Især glæder DI sig over, at aftaleparterne har besluttet at forlænge den midlertidige forhøjelse af fradraget for forskningsomkostninger med ét år yderligere, så den midlertidige forhøjelse udløber med udgangen af 2022. 

- Virksomhederne står i en situation, hvor de er i intens konkurrence med udlandet. Og samtidig skal de finde penge til – og overbevise deres ejere om, at de kan gennemføre store nye investeringer i en grøn omstilling. I den forbindelse er det godt, at FoU-fradraget på de 130 pct. forlænges. Vi så dog meget gerne, at det bliver gjort permanent og uden loft, så vi virkelig kan få sat gang i de forskningsinvesteringer, som er det langsigtede svar på klimaudfordringen, siger DI-direktøren.

Endelig glæder DI sig over, at regeringen og aftalepartierne er enige om, at hvis der efter 2025 opstår et provenu fra afgiftsstigningerne i den grønne skattereform, så skal det tilbageføres til virksomhederne og i videst muligt omfang målrettes de hårdest belastede brancher med henblik på at understøtte deres konkurrenceevne og bidrage til deres grønne omstilling.

Læs også: Dansk eksport fortrænger 7 gange Danmarks totale CO2e-udledning

Afgift på kulkraft bliver dyrere

Hos Aalborg Portland, der er landets største udleder af CO2, er adm. direktør Michael Lundgaard Thomsen  overordnet positiv over den grønne skattereform, som nu er faldet på plads.  Han mener, det er meget positivt, at provenuet fra afgifterne bliver tilbageført til industrien.

- Det styrker vores mulighed for at indføre endnu flere CO2- reducerende tiltag. Vi er klar over, at vi ser ind i en ekstraregning. Men den aftale som regeringen og de øvrige partier har indgået er en klar forbedring i forhold til det oprindelige udspil, som ville have bremset den grønne omstilling for os og den øvrige energiintensive industri, siger han.

I forhold til regeringens første udspil er CO2-afgiften nu blevet koblet sammen med, hvilket brændsel der er bag virksomhedernes energiforbrug. Det betyder, at afgiften på kulkraft bliver højere end naturgas og biobrændsel. Det øger virksomhedernes motivation til at skifte til mindre klimabelastende energikilder.

Han glæder sig også over nedsættelsen af den hurtigt arbejdende ekspertgruppe, som skal sikre at danske regler bliver afstemt i forhold til EU, så man undgår at energitunge virksomheder opmuntres til at flytte produktion til lande med lavere afgifter.

- Det er helt afgørende for dansk industris konkurrenceevne, at ekspertgruppen og efterfølgende politikerne kun indfører en dansk CO2-afgift med særlige hensyn til EUs kvotesystem og CO2-lækage, siger Michael Lundgaard Thomsen.

Læs også: Aalborg Portland: Energiafgift vil bremse vores grønne omstilling

Følg klima hos DI

Regeringen og dansk erhvervsliv har indgået 13 klimapartnerskaber. Vi præsenterer dig for hvert enkelt partnerskab, og følger udviklingen.

Læs mere om klimapartnerskaberne

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Skrevet af:

Per Geckler Møller, Uffe Hansen

Troels Ranis

Troels Ranis

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3683
  • Mobil +45 2328 5056
  • E-mail trra@di.dk

Relateret indhold