Sommeren 2020 var god for danske bådeværfter - men vinteren her er streng, når nye bådejere sender deres fartøjer til vinteropbevaring i udlandet, men direktør Dirch Petersen fra Dragør.

04.01.21 DIB Nyheder

Omsætning og arbejds­pladser sejler ud af Danmark – med statens støtte

Debat: Direktør Dirch Petersen, Dragør Baadeværft ApS er glad for, at danske bådeværfter fik mere at lave henover sommeren. Men træt af, at mange bådejere sender deres både til opbevaring og reparation i Tyskland eller Sverige om vinteren.

I sommeren 2020 havde bådeværfter og -forhandlere den dejlige oplevelse, at mange danskere pludselig købte både. Det medførte masser af optimisme og mere arbejde på værfterne. Herligt.

Det ærgerlige er, at vi stadig ser både sejle til blandt andet Sverige for at blive vinteropbevaret og få udført vedligeholdelsesarbejder det.

Sejler de ud, kvitterer den danske stat nemlig ved at refundere bådejerne forsikringsafgiften for den periode, hvor båden er i udlandet.

Og det er ikke kun omsætning på vinteropbevaring, vi går glip af. Også de større bådebyggeropgaver, såsom for eksempel et nyt teakdæk, bliver ofte udført i denne periode.

Vi danske værfter bidrager ellers gerne: Vi har de faglærte og ufaglærte job, der ellers forsvinder i denne svære coronatid. Derfor ser vi også fortsat undrende til, at regeringen stiltiende lader de arbejdsopgaver og arbejdspladser sejle ud af Danmark – med statsstøtte.

Dandk Industri (DI) har arbejdet med problematikken de seneste år. Det er lykkedes at få forsikringsafgiften sænket fra 1,34 pct. til 1 pct., men arbejdet fortsætter selvfølgelig.

Sune K. Jensen

Sune K. Jensen

Chef for DI Turisme og oplevelsesøkonomi

  • Direkte +45 3377 3923
  • Mobil +45 2949 4624
  • E-mail skj@di.dk

Relateret indhold