14.02.20 DIB Nyheder

Danmark trodser fortsat den lave vækst i nabolande

Nye tal: BNP vokser herhjemme – overraskende flot, lyder det fra DI

Danmarks velstand forstsætter med at vokse – trods lavvækst uden for landets grænse. Det viser dagens nye tal fra Danmarks Statistik. Bruttonationalproduktet(BNP)  voksede nemlig i 4. kvartal 2019 med 0,3 pct. i forhold til kvartalet før, viser tal fra Danmarks Statistik.

- Der var fortsat pæn fremgang i dansk økonomi i fjerde kvartal, selvom væksten i en række af vores nabolande er gået i stå. Det er overraskende flot,  siger Morten Granzau, underdirektør i Dansk Industri.

- Men træerne vokser altså ikke ind i himlen. Det kommer helt sikkert til at gøre ondt på os også, hvis ikke væksten på vores eksportmarkeder kommer op i gear igen, fordi vores økonomi er så tæt forbundet med nabolandene og med EU,  siger Morten Granzau.

- Med fortsat fremgang i økonomien er det sandsynligt, at beskæftigelsen vil fortsætte med at stige – men vi må indstille os på, at det bliver i et væsentligt lavere tempo, end vi har set i de seneste år. Og væksten i beskæftigelsen vil formentlig ikke være nok til at reducere ledigheden, siger Morten Granzau.

- Usikkerheden i verdensøkonomien er stadig betydelig, og opbremsningen i væksten er reel i en række af vores vigtigste eksportlande. Dertil kommer en ventet opbremsning i særligt Kina som følge af udbruddet af coronavirus, siger Morten Granzau.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold