09.06.20 DIB Nyheder

Danske turister valfarter i sommerhus og redder kystturismen

Nye tal: Antallet af bookinger i danske sommerhuse i højsæsonen er steget med 100 pct., viser foreløbige tal fra Danmark Statistik tirsdag. Det er godt nyt for den danske kystturisme og de mange virksomheder, der lever af den, siger Sune K. Jensen, chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Dansk Industri.

- Det er rigtig godt nyt både for sommerhusbranchen og for hele kystturismen, at de danske bookinger er mere end fordoblet i forhold til sidste år. Det er med til at sikre omsætningen hos købmanden, cykeludlejeren og på det lokale museum, siger Sune K. Jensen, chef for turisme og oplevelsesøkonomi i Dansk Industri.

Trods grænseåbning mod Tyskland er antallet af tyske sommerhusbookinger 28 pct. lavere end sidste år.

- Den relativt sene grænseåbning har haft betydning for antallet af bookinger fra det tyske marked. Men der er ingen tvivl om, at turisterhvervet ville have stået over for helt andre alvorlige udfordringer, hvis politikerne ikke havde åbnet grænserne. Fra DI’s side havde vi dog gerne set, at man havde åbnet mere op, så der også ville have været mulighed for ture til Danmark på under 6 dage, siger Sune K Jensen.

Sune K. Jensen

Sune K. Jensen

Chef for DI Turisme og oplevelsesøkonomi

  • Direkte +45 3377 3923
  • Mobil +45 2949 4624
  • E-mail skj@di.dk

Relateret indhold