Nye spilleregler fra EU for håndtering af emballage ruller ud over danske virksomheder i 2025. Omkring 40.000 virksomheder bliver dermed ansvarlig for, at indpakningen om deres produkter bliver genanvendt.

Opgaven bliver både kompleks og dyr. Derfor vil Dansk Industri sammen med Dansk Erhverv, Landbrug & Føde­varer og DagSam etablere et fællesskab, der kan påtage sig opgaven.

Organisationerne mener, at omstillingen til cirkulær økonomi er så vigtig, at det er afgørende, at erhvervslivet står sammen for at sikre, at vi opnår det store potentiale, der ligger i cirkulær økonomi og genanvendelse. I praksis vil det blive en ordning i stil med Dansk Retursystem, som indsamler flasker.

– Det er meget svært for hver enkelt virksomhed at tage selvstændigt ansvar for indsamling af det emballageaffald, der ender hos forbrugeren. Derfor skal den nye organisation sikre, at indsamlingen sker koordineret, og på en måde, så det bliver så enkelt som muligt for hver enkelt virksomhed, samtidig med at vi får maksimal miljøeffekt for pengene, siger Karin Klitgaard, underdirektør med ansvar for miljøpolitik og cirkulær økonomi i Dansk Industri.

Læs også: Her er planen: Sådan får affald nyt liv

Jo sværere at sortere, jo dyrere at indsamle

Etableringen af organisationen sker ikke mindst for at imødegå et uhensigtsmæssigt system, hvor affald fra husholdninger ukoordineret bliver indsamlet med forskellige systemer i hver af Danmarks 98 kommuner. Det gør nemlig mulighederne for genanvendelse både vanskeligere og dyrere, og dermed stiger regningen for virksomhederne.

– Når virksomhederne får ansvaret for affaldet, får de også samtidig regningen. Den vil ifølge beregninger fra Miljøstyrelsen ende på mellem 1,3 og 1,8 mia. kr. Men når virksomhederne bliver pålagt ansvaret for genanvendelsen, giver det selvfølgelig også mening, at de selv kan bestemme, hvordan affaldet skal samles ind og behandles, siger Karin Klitgaard.

EU direktivet påbyder, at regningen skal udskrives på en måde, så dem, der bruger den emballage, der er sværest at sortere og genanvende, også betaler mest.

– Den model vil skabe incitament til produktudvikling, særligt for de emballager der er svære at sortere og genanvende i dag. Når alle fire organisationer går sammen om denne dagsorden, er det for at skabe en ordning, der understøtter denne uddeling på tværs af brancher, geografi og emballagetyper.

Læs også: Kommuner vælger bæredygtig løsning i rekordstort udbud

Kaffeposer overhaler EU

En af de virksomheder, der allerede kan se frem til en mindre regning, når direktivet træder i kraft, er kaffe­importøren BKI Foods.

De har i samarbejde med virksomheden Polyprint A/S udviklet en ny type folie til kaffeposer, der har skåret 23 procent af virksomhedens danske CO2-udledning og skåret hver femte palle inde i huset væk på grund af mindre forbrug. Og så er folien næsten 100 procent genanvendelig.

– Vi har faktisk ikke haft forordningen for øje i udviklingen af posen. Vi har bare kunder – både offentlige og private – der i stigende grad køber ind efter, om produktet er bæredygtigt. Derfor investerer vi løbende i udviklingen af ny emballage og andre tiltag, der mindsker vores miljøbelastning og bidrager til samfundet, siger Carsten Brøgger, indkøbschef i BKI Foods.

For BKI er EU-direktivet en uventet sidegevinst, der giver virksomheden en konkurrencefordel. Han regner dog ikke med, at virksomheden kan hvile på laurbærrene særlig længe.

– Vi har vundet et års forspring i forhold til nogle af vores konkurrenter. Men det er en konstant udvikling. Der er vi udfordret af, at ingen kan sige, hvad der er det rigtige at gøre. Vi holder fortsat fast i folie baseret på fossil olie, mens andre satser på bioplast. Der skal man også afveje, om det er til det formål, bioressourcerne er bedst anvendt, siger Carsten Brøgger.

Læs også: Affaldsekspert: Virksomhederne skal i sving med cirkulær økonomi

I Spanien ender det meste på lossepladsen

Indkøbschefens overvejelser om materialevalg er en udfordring, mange virksomheder står med. Han håber derfor, at det politiske system vil hjælpe med at træffe de afgørelser, der sikrer en retning – både i Danmark, i EU og i resten af verden.

– En ting er, at vi i Danmark har 98 forskellige systemer til indsamling af husholdningsaffald. Men kigger man i hele EU er der jo mange flere forskellige løsninger. I Danmark brænder vi det meste affald. I Sverige er de langt fremme med sorteringen, mens Spanien stadig deponerer det meste affald på lossepladser, siger Carsten Brøgger.

Han understreger samtidig, at han er glad for de gevinster, den nye folie giver virksomheden og samfundet.

Det vækker også begejstring i DI.

– Fødevarevirksomheder vil gerne bruge bæredygtige emballager, men uden at gå på kompromis med holdbarhed og sikkerhed. Det her er et godt eksempel på, at man kan få begge dele, siger Karin Klitgaard.

Hun har ambition om en cirkulær økonomi, hvor materialerne bruges igen og igen.

– Men det er ikke nok, at virksomhederne vælger genanvendelige materialer. Der skal også ske ændringer andre steder i kæden – ikke mindst i sorteringen og behandlingen af husholdningsaffaldet. Nationale sorteringskriterier og udbud vil være store skridt fremad i retning af større genanvendelse, siger Karin Klitgaard.

Læs også: Miljøminister til nytårstaffel i gamle duge

BRUG DI

Kontakt konsulent Julius Møller Meil­strup, DI, på jumm@di.dk, 3377 4619, hvis du vil vide mere om virksomheders emballageforpligtelser.