I Dansk Industri er der glæde over, at EU-landene står sammen om at håndtere den meget alvorlige økonomiske krise, som coronakrisen har ført med sig. Som en lille åben økonomi er vi dybt afhængige af udviklingen i andre EU-lande. Derfor er det til gavn for hele Danmark, når EU nu sætter kraftfuldt ind for at skabe fremgang i Europa. 

- Når det går godt for Europa, går det også godt for Danmark og de danske virksomheder. Nu handler det om at få genopretningsfonden i spil hurtigst muligt, så vi kan få gang i vækst og eksport, siger Thomas Bustrup, international direktør i Dansk Industri (DI).

Investeringer i grøn omstilling, digitalisering og forskning er strategiske fokusområder i EU’s budget og genopretningsfond. Det skal være med til at sikre, at EU’s økonomi ikke bare kommer op på normalniveauet, men også bliver mere konkurrencedygtigt på længere sigt. Behovet for investeringer er stort, og derfor yder genopretningsfonden et væsentligt bidrag til, at EU fortsat kan være i front i den globale konkurrence.

- Det er afgørende, at EU prioriterer den grønne og digitale omstilling. Vi har brug for en infrastruktur for data, energi og affaldsressourcer, hvis vi skal indfri det fulde vækstpotentiale i EU’s indre marked. Samtidig vil investeringer kaste mange nye eksportordrer af sig. Det gavner især danske virksomheder, som har en førerposition inden for grøn teknologi, siger Thomas Bustrup.

Genopretningsfonden har særligt fokus på investeringer i de hårdest ramte EU-lande, men kommer ikke til at blive en overførselsmekanisme. EU-landene er enige om, at der skal knyttes krav om strukturelle reformer til lån og tilskud fra genopretningsfonden. Ministerrådet vil derfor løbende overvåge, at EU-midlerne bruges efter hensigten på en vækst- og fremtidsorienteret måde.

- Trods den akutte krise er det vigtigt, at EU fastholder sikrer, at medlemslandene gennemfører vækstskabende reformer af arbejdsmarkedet, uddannelsessektoren og den offentlige sektor. Det er helt afgørende for EU’s konkurrencekraft og robusthed over for fremtidige kriser, at der skabes større råderum i økonomien, siger Thomas Bustrup.

Selvom EU-landene har taget et vigtigt skridt med denne aftale, er forhandlingerne ikke slut endnu. Til efteråret venter forhandlinger med Europa-Parlamentet, der skal give samtykke til budgettet, og som også har indflydelse på de sektorspecifikke forslag. Herefter skal Ministerrådet tage stilling til en tilpasset version af budgettet, så genopretningsfonden og den nye budgetramme kan træde i kraft pr. 1. januar 2021.