Berendsen blåstemplet for sit fokus på FN’s Verdensmål
Berendsen Textil Services er nomineret til DI Prisen for sit strukturerede arbejde med FN’s Verdensmål. Vi er den første danske virksomhed som er certificeret, fortæller adm. dir. Henrik Luxhøj.
Berendsen Textil Services har arbejdet med bæredygtighed siden 1990’erne. Derfor passer FN's verdensmål godt ind i virksomheden.
Med en ny CSR-strategi i 2019 har Berendsens arbejde med verdensmål fået et løft med en global certificering.
Berendsen er derfor en af årets tre nominerede virksomheder til DI Prisen. Vinderen kåres ved DI Topmødet 29. september, hvor H.K.H. Kronprinsessen overrækker prisen.
Læs mere om DI Prisen og tilmeld dig topmødet her.
Grøn og bæredygtig rollemodel
DI Prisen tildeles i 2020 til en virksomhed, der gør en afgørende forskel inden for bæredygtighed og klimaindsats og som på den vis er en rollemodel andre kan inspireres af. I lyset af coronakrisen er grøn omstilling med til at genrejse økonomien og skabe vækst
Derfor er Berendsen nomineret til DI Prisen 2020:
- Systematisk arbejde med verdensmålene i hele virksomheden
- Arbejder med cirkulære produkter
- Arbejder struktureret med målene i hele værdikæden
De nominerede virksomheder er udvalgt blandt en bred vifte af kandidater af Dansk Industris ekspertpanel som består af:
· Anne-Marie Levy Rasmussen, direktør, Innovationsfonden
· Connie Hedegaard, bestyrelsesformand, Concito
· Finn Mortensen, adm. direktør, State of Green
· Henrik D.H. Müller, sekretariatschef for Klima og Grøn Omstilling, Aarhus Kommune
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.