Brian Refsgaard, adm. direktør i FabricAir, satser å¨nye produkter i efteråret for at sikre virksomheden mod tilbagegang.

Foto: Thomas Arnbo
16.09.20 DIB Nyheder

FabricAir flytter fokus efter coronakrisens hygiejnekrav

Trods bølgegang på eksportmarkederne har coronakrisen vist nye veje for FabricAir. Øget fokus på luftkvalitet styrker behov for fabrikkens løsninger.

Ventilationsvirksomheden FabricAir A/S er foreløbigt sluppet nådigt igennem coronakrisen. Trods bølgegang har virksomheden oplevet fremgang. Det skyldes ikke mindst coronakrisens behov for nye hospitaler, hvor der har været efterspørgsel på FabricAir's luftfiltre baseret på tekstilstoffer. 

Dels fordi virksomhedens løsning er nem at gøre ren, og dels fordi den kan leveres nærmest overalt i verden indenfor 14 dage. 

Adm. direktør og ejer Brian Refsgaard tror, at lige netop hygiejnedelen kan blive et vigtigt element i fremtidens forretning.

- Under corona har vi lært, at det øgede fokus på hygiejne og luftkvalitet taler til vores fordel. Der er mange negative sider ved coronavirus, men for os har det været positivt, der er blevet fokuseret på noget, man egentlig burde gøre i forvejen, siger han.

Den adm. direktør forventer, at den positive effekt smitter af på hele 2020.

- Vi har blandt andet haft vækst på det amerikanske marked i år. De positive takter fra første halvår er fortsat ind i andet halvår, og det er faktisk min forventning, at vi i resten af året også vil opleve en lille vækst, siger Brian Refsgaard. 

Læs også: Genstart eksporten

Mindre kunder har holdt hjulene i gang

FabricAir's mindre kunder har også hjulpet med at holde hjulene i gang. 

- Projekterne er blevet mindre. Vi har ikke haft så mange store projekter i år, og det tyder på, at de mindre og mellemstore kunder har efterspurgt vores løsninger, mens de store har været tilbageholdende. Men generelt har vores kunder ikke overreageret på krisen, og det er vi taknemmelige for, siger han.

FabricAir trådte på bremsen i foråret, men er nu begyndt at ansætte nye medarbejdere igen. Der er også lagt en plan for andet halvår.

- Vi vil fokusere meget på at introducere nye produkter samt få færdiggjorte produkter ud på markedet. Vi vil gerne kunne kompensere, hvis markedsvolumen går ned, siger den administrerende direktør.

FabricAir var før coronakrisen vant til at arbejde digitalt med Skype-møder og videokonferencer. Nu er kunderne også ved at komme med på den bølge, hvilket er en fordel for kontakten. Brian Refsgaard forventer derfor mindre rejseaktivitet i fremtiden.

Læs også: Med verden i rygsækken og foden på eksport-speederen

Om FabricAir A/S

- Designer og fremstiller luftfordelingsystemer i tekstiler til gavn for indeklima.  

- Grundlagt i Køge i 1973 under navnet IPS Ventilation. 

- Adm. direktør Brian Refsgaard overtog virksomheden i 2005 

- 170 ansatte, salgskontorer i 11 lande og produktion i Litauen. 

- Eksportandel: 95 pct.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter Henningsen Hansen
Skrevet af:

Peter Henningsen Hansen

Katrine Ruby Bødiker

Katrine Ruby Bødiker

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3737
  • Mobil +45 6131 0424
  • E-mail karb@di.dk

Relateret indhold