De fælleseuropæiske udfordringer har nærmest stået i kø i år. Brexit, retsstatsdiskussioner, hårde forhandlinger om budget og genopretning efter corona har domineret agendaen.

Lykke Friis har haft de europæiske briller på i hele forløbet. Den tidligere forsker, folketingsmedlem og minister er i dag direktør for tænketanken Europa. Og hun peger på ét punkt, der vil være i fokus fremad:

– Det indre marked er blevet udsat for en historisk stresstest med coronakrisen. Nye barrierer skød op som paddehatte. Pludselig skulle vi forholde os til alt fra eksportrestriktioner til grænsekontrol. Men når vi i dag ser tilbage på foråret, så kan man faktisk sige, at EU på en række måder bestod testen, siger hun og uddyber:

– Det gælder for eksempel i forbindelse med EU’s grønne korridorer, hvor man holdt grænserne åbne for essentiel varetransport. Der var ingen nødplan i skuffen, da landene lukkede grænserne enkeltvis, men det lykkedes alligevel at beslutte det. Det har mange erhvervsledere efterfølgende fortalt mig var ekstremt vigtigt for deres virksomhed.

Mød Lykke Friis ved DI Topmødet 2020

Et kludetæppe af regler

Lykke Friis anbefaler, at erhvervsledere holder godt øje med, hvilken vej den europæiske vind blæser. Der er stadig udfordringer, som kan få stor betydning for den fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft EU-landende imellem.

– Der er barrierer, der stadig eksisterer, og som kan udvikle sig på en negativ måde. Der er for eksempel uklarheder om rejseregler og farvekoderne for landene. Reglerne er forskellige fra land til land og bliver lavet om fra dag til dag. Lige nu er det et kludetæppe, siger hun.

Derudover peger Lykke Friis på problemerne med statsstøtte. Selv om EU-Kommissionen skal godkende den slags, er der stor forskel på, hvor dybe lommer de enkelte medlemslande har. Hun nævner som eksempel, at cirka halvdelen af den godkendte statsstøtte lige nu er gået til tyske virksomheder.

Det mener hun giver stof til eftertanke - og potentielt kan være konkurrenceforvridende.

Læs også: Coronamilliarder fra EU starter i syd men ender i nord

Et wake-up-call

Der er i Lykke Friis’ optik flere udfordringer forude. Udover de førnævnte er der de globale handelsrelationer og selvfølgelig Europa-Parlamentets godkendelse af både budget og genopretningspakken – for bare at nævne nogle.

Men hun mener, at vi også er på et tidspunkt i historien, hvor der er mulighed for at vise styrken i, at nationer står sammen skulder ved skulder.

– Krisen har i den grad også været et wake-up-call, da regeringerne måtte erkende, at de ikke kunne klare problemerne ved selv bare at smække grænserne i eller udvikle en vaccine. Det kræver jo tæt samarbejde i Europa. Men lige så klart er det, at krisen også i en række europæiske lande har sat gang i de protektionistiske reflekser – både internt i Europa og over for resten af verden, siger hun.

Derfor er der meget på spil for Danmark og danske virksomheder i den kommende tid, påpeger Lykke Friis:

– Når man ser på, hvor afhængig Danmark er af det indre marked, er der i hvert fald ingen tvivl om, at en genstart af dansk økonomi kræver en genstart af det indre marked.

Deltag online i DI's live topmøde