Ny dom giver mere klar retsstilling for innovative danske virksomheder, mener DI

24.09.20 DIB Nyheder

Principsag afgjort – tidligere medarbejder søgte uberettiget patent

Det var ikke lovligt, da en medarbejder gjorde en opfindelse, fratrådte sin stilling, og startede sit eget selskab med patenter på opfindelsen. Det er en vigtig dom, der giver klar retsstilling for virksomheder, mener DI.

Sø- og Handelsretten har netop afgjort en principiel sag, som tager stilling til en række IP-spørgsmål. Sagen handlede om en medarbejder, der havde gjort en opfindelse gennem sin ansættelse i en virksomhed. Medarbejderen var herefter fratrådt og havde oprettet sit eget selskab. I dette selskab opnåede medarbejderen patent på opfindelse.

Men det var ikke lovligt, fastslår dommen, som blandt andet præciserer, hvad der kræves, før der er tale om, at en ansat har underrettet korrekt om en opfindelse.

- Dommen er vigtig, for den vil medvirke til en mere klar retsstilling for innovative danske virksomheder. Med dommen er det slået fast, at medarbejdere efter lov om arbejdstagers opfindelser § 6 ikke alene skal underrette om opfindelsers tekniske og kommercielle forhold. De skal også underrette om spørgsmålet om retten til opfindelser mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren, siger konsulent Malene Dall Sørensen.

Du kan læse mere om dommen hos Plesner, der førte sagen for virksomheden.

Malene Dall Sørensen

Malene Dall Sørensen

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3503
  • Mobil +45 2869 4085
  • E-mail mads@di.dk

Relateret indhold