750 mia. euro – eller hvad der svarer til 5.600 mia. kr. Det er det svimlende beløb, som EU’s medlemslande sidste sommer besluttede at investere i hjælp til kontinentets coronaramte erhvervsliv og arbejdspladser. 

De første milliarder skal i arbejde i 2021, hvoraf 37 procent af beløbet er øremærket investeringer i grøn omstilling. Pengene skal medvirke til at indfri EU’s ambition om at skære mindst 55 procent af CO2-udledning i 2030. 

Pengene skaffer EU ved at udstede statsobligationer. De mange milliarder giver forretningsmuligheder for virksomheder, der satser på den grønne bølge. Flere danske virksomheder varmer nu op til at få andel i EU’s Genopretningsfond, som varetager den særlige støtteordning. Energiselskabet E.ON Danmark og facadeproducenten HS Hansen er to af dem.

Læs også: 582 stemmer for milliardcheck fra EU

Energiselskab satser på biobrændstof

E.ON Danmark A/S vil bruge virksomhedens overskydende CO2 fra biogasanlæg til blandt andet det klimavenligere biobrændstof. Og det kræver en kraftig skalering, hvor EU’s midler kan blive en vigtig brik.

– Behovet for investeringer er stort, og derfor bliver EU’s genopretningsfond en vigtig faktor. Både via fondens direkte støtteordninger, men også fordi fonden kan have en dominoeffekt, hvor andre investorer motiveres til at være med, forudser Derya Topcu, Business Development Manager i energiselskabet.

Han uddyber:

– Når vi fremstiller biogas fra eksempelvis restprodukter fra landbruget, gylle og husholdningsaffald, består cirka 40 procent af biogassen af CO2, der i dag sendes op i atmosfæren. Den CO2 vil vi hellere sikre bliver brugt til fremstilling af brændstoffer som brint eller methanol.

E.ON Danmark er blandt andet partner i GreenLab Skive, der siden december 2019 har produceret biogas. Målet er en samlet produktion på 19 millioner kubikmeter gas årligt, der kan opvarme 8.300 parcelhuse.

Læs også: Få del i EU's coronamilliarder - kontakt DI for hjælp

Volumen skal markant op

Men det koster mange penge at indfange og bruge den overskydende CO2 til grønt brændstof – og det kræver en betydelig skala, hvis det skal bidrage til, at EU’s grønne omstilling skal komme i mål. Derfor er der brug for, at modne teknologierne i meget større skala og et hurtigt tempo.

E.ON Danmark forventer derfor at søge om støtte direkte eller indirekte fra genopretningsfonden, når relevante projekter eller konsortier byder sig til.

– Vi ser en opgave i at medvirke til, at der blandt andet fremstilles langt mere syntetisk brændstof. Behovet for grøn energi stiger så hurtigt, at efterspørgslen alene for GreenLab i Skive er mangedoblet, siden vi startede, siger Derya Topcu.

E.ON Danmark er en del af Europas største privatejede energiselskab E.ON. I Danmark producerer og sælger E.ON bæredygtig fjernvarme og biogas.

Energirenovering af boliger

Også i byggebranchen vækker EU’s milliardregn stor interesse. HS Hansen A/S har opbygget en milliardforretning ved produktion af døre, vinduer og facader i aluminium og glas. Virksomheden ser potentiale i, at EU’s Renovation Wave-strategi, hvor målet er at energirenovere 35 millioner bygninger frem mod 2030.

HS Hansens isolerende aluminiumsfacader og vinduespartier giver et klimaløft, fordi de sparer på energien i byggeri.

– I dag arbejder vi mest med kommercielle byggerier. Men efterspørgslen efter nyt kontorbyggeri eller udvidelser af lufthavne vil næppe være stor på grund af coronakrisen. Derfor giver det god mening for os at se mere på boliger, fortæller afdelingschef Kent L. Bisbo.

Prisen for energirenovering overstiger EU’s genopretningsfond, så derfor skal der flere midler til. EU-Kommissionen anslår, at der årligt skal investeres 275 mia. euro i Europas bygningsmasse for at nå klimamålet. EU vil bidrage med en del af finansieringen med penge fra genopretningsfonden.

HS Hansen eksporterer i dag til Sverige, Norge og Tyskland i EU og har en fabrik i Polen. Samlet omsætter moderselskabet Hansen Group for over en mia. kr., hvoraf 30 – 40 procent sælges på eksportmarkederne.

– Vi har i forvejen erfaringer med at søge og få støtte fra forskellige EU-hjælpeordninger, så det gør det også nemmere rent praktisk at se på mulighederne i genopretningsfonden. Det vil naturligvis kræve lidt udvikling hos os, men det er klart relevant at se den vej, siger Kent L. Bisbo. 

Læs også: Lars Sandahl: Grib eksportchancer i skyggen af corona