Ifølge beregninger foretaget af Energistyrelsen for DI Business, så har 285.814 virksomheder indgået aftale om variabel pris på deres elforbrug, det vil sige, at de betaler dagprisen for deres elforbrug. 133.814 virksomheder har en fastprisaftale og 9.246 virksomheder har andre typer af aftaler, hvilket eksempelvis kan være en aftale, hvor der er et prisloft.

Foto: Getty Images
24.10.21 DIB Nyheder

Elpriserne i himmelflugt: 286.000 virksomheder rammes nu og her

Langt de fleste virksomheder har variable prisaftaler på deres elforbrug. Derfor betaler de allerede i dag fuldt for de voldsomme stigninger i elprisen.

Det er absolut ikke kun de danske husejere, der må betale dyrt for el i disse dage. Det samme gør sig gældende for mange tusinde virksomheder, der skal bruge el i deres produktion.

Ifølge beregninger foretaget af Energistyrelsen for DI Business, så har 285.814 virksomheder indgået aftale om variabel pris på deres elforbrug, det vil sige, at de betaler dagprisen for deres elforbrug. 133.814 virksomheder har en fastprisaftale og 9.246 virksomheder har andre typer af aftaler, hvilket eksempelvis kan være en aftale, hvor der er et prisloft.

Læs også: Rekordhøje elpriser koster industrivirksomheder tocifrede millionbeløb

Kæmpe ekstraregning på vej

Ifølge branchedirektør i DI Energi Troels Ranis understreger tallene, at mange virksomheder allerede i dag mærker den fulde effekt af stigningerne i elpriserne.

- Flertallet af virksomhederne indgået en kontrakt om variable priser, og rammes derfor hårdt og med det samme af de stigende priser. Til gengæld kan de virksomheder, der for noget tid siden valgte en fastpris-aftale glæde sig over, at de endnu ikke mærker effekten af prisstigningerne, siger Troels Ranis.

Ifølge Energistyrelsens tal, der stammer fra den seneste opgørelse foretaget i 2. halvår 2020, så er fast- og variabelpris-aftalerne nogenlunde ligeligt fordelt mellem store og små virksomheder.

Branchedirektør Troels Ranis påpeger, at DI har beregnet, at de stigende elpriser for de største elforbrugere blandt virksomhederne kan resultere i en ekstraregning på over 22 millioner kroner på et år.

 - Det viser nødvendigheden af, at vi får udbygget vores vedvarende energikilder. Det er det, der kan stabilisere priserne på den lange bane, siger han.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

 

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Relateret indhold