Frem til den 4. november kan du møde denne bus i trafikken, når DI besøger 30 kommuner i landet, for at sikre at erhvervslivet kommer højt på dagsordnen ved kommunalvalget. Ombord er lokale politikere og erhvervsfolk, der ved debatter i en stribe virksomheder drøfter centrale emner.

22.10.21 DIB Nyheder

Så ruller valgbussen: Kommunal debat på 62 virksomheder

Den kommunale valgkamp rykker ind hos 62 DI-medlemmer de næste to uger. Her sætter topledere og byrådspolitikere erhvervlivets centrale temaer på dagsordnen.

De næste to uger hopper byrådskandidater fra 30 kommuner over hele landet ombord på en af DI’s opsigtsvækkende valgbusser med sloganet ”Vælg virksomhederne – styrk samfundet” på siden.

I hver kommune kommer de lokale politikere på to forskellige virksomhedsbesøg, hvor de vil blive vist rundt, og så er der lagt op til debatter med repræsentanter fra de lokale virksomheder og DI om de udfordringer, de lokale virksomheder oplever i de enkelte kommuner.

Med på busserne er også journalister fra de lokale og regionale medier. Målet er at få sat erhvervslivet på dagsordenen i den kommunale valgkamp, hvor det er emner som ældrepleje, daginstitutioner og anden borgernær velfærd, der traditionelt stjæler billedet.

Læs alt om DI's kommunale valgkampagne her

DI: Kommuner spiller meget stor rolle

- Man glemmer alt for tit at nævne, hvor pengene til velfærden kommer fra. Ingen velfærd uden velfungerende konkurrencedygtige lokale virksomheder. Det budskab skal politikerne huske, formidle i valgkampen og kæmpe for i de nye byråd, for vi er hinandens forudsætninger. Kommunerne spiller en meget stor rolle, når det gælder nogle af de største udfordringer, vores virksomheder står over for netop nu, som for eksempel mangel på kvalificerede medarbejdere og hele den grønne omstilling, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

Lars Sandahl Sørensen er med på DI kommunalvalgbussen den første dag på Sjælland, hvor den besøger virksomheder i Kalundborg og Holbæk kommuner. Mens DI’s medlemsdirektør Anders Søndergaard samme dag deltager på turen i Jylland, hvor startskuddet går i Norddjurs og Syddjurs kommuner. 

Vi ved, at en konstruktiv dialog og et tæt samarbejde mellem virksomheder og politikere er grundlaget for et godt erhvervsklima. Lars Sandahl Sørensen, Adm. direktør

Dialog er afgørende

Samtale fremmer som bekendt forståelsen. Og det er hovedformålet med at føre lokale virksomheder sammen med de politikere, der kommer til at tegne politikken i de enkelte kommuner de næste fire år.

- Vi ved, at en konstruktiv dialog og et tæt samarbejde mellem virksomheder og politikere er grundlaget for et godt erhvervsklima. Bustur-kampagnen giver en enestående mulighed for, at DI’s medlemsvirksomheder og repræsentanter fra vores regionalforeninger og fra DI i øvrigt får mulighed for at møde ikke alene borgmesterkandidaterne, men også kandidater fra de øvrige partier i byrådet, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.  

Centrale temaer tages op

Emnerne for de mange debatter vil komme vidt omkring. Fælles for dem er, at der vil blive taget udgangspunkt i det lokale erhvervslivs konkrete udfordringer, som kommunen har ansvaret for og kan være med til at løse.

Mange steder er det den akutte mangel på både ufaglærte, faglærte og højtuddannede medarbejdere fra både ind- og udland, der står øverst. Her vil flere virksomhedsledere opfordre de lokale politikere til blandt andet at forbedre jobcentrenes indsats, arbejde på tværs af kommunegrænserne, så rekrutteringen kan ske fra et større geografisk område og til at hjælpe med at tage imod de udenlandske medarbejdere, der er så hårdt brug for.

Et stort antal virksomheder efterlyser også et langt bedre samarbejde mellem virksomheder og skoler og en mere aktiv indsats for at få flere unge til at vælge en faglig uddannelse og karriere. Det gælder også de studenter, der skal i gang med en uddannelse efter gymnasiet.    

En hurtigere og mere effektiv sagsbehandling ikke mindst af byggesager står også øverst på dagsordenen ved flere besøg. Det samme gør samarbejde i forbindelse med den grønne omstilling og flere buslinjer, cykelstier og infrastruktur i øvrigt til og fra industriområderne.

Udkantsproblemer – også inden for kommunegrænserne

Udkantsproblematikken er også på programmet ved flere debatter. Ikke på tværs af landet men i de enkelte kommuner, hvor mange virksomheder oplever, at de bliver glemt af politikerne, fordi de ligger i mindre byer i kommunen.  

En af dem er direktør Henrik Thomsen fra Bjarne Thomsen Tømrer- og Snedkerfirma A/S i Vinderup uden for Holstebro, som glæder sig til at byde de lokale byrådskandidater velkommen og dele sine erfaringer med at drive virksomhed i Vinderup med dem.    

- Vi vil gerne åbne døren til både vores virksomhed og til driftige Vinderup, og kunne godt tænke os, at der bliver et endnu tættere samarbejde med kommunen om den fælles udfordring, det er at få flere til at tage en erhvervsuddannelse og blive lærling og gøre karriere i Vinderup, siger Henrik Thomsen.

Køreplan valgkamp

DI’s kommunalvalgskampagne starter den 25. oktober. Her vil to busser i hhv. Øst- og Vestdanmark samle lokale byrådskandidater op og tager dem med på virksomhedsbesøg.

Her er køreplan for kommuner og virksomhedsbesøg

Jylland og Fyn                       

  • Mandag 25. oktober

Norddjurs: Terma Aerostructures A/S, L-tek A/S

Syddjurs: Varo Specialmaskiner A/S, Scanpan A/S

  • Tirsdag 26. oktober

Rebild: Hagens Fjedre A/S, Lars Pedersen & Søn A/S

Aalborg: Bobach Stålentreprise A/S, M. Thomsen og Støtt (Kristian Rytter A/S)

  • Onsdag 27. oktober

Viborg:  Jysk Display A/S, ERIK Arkitekter

Morsø: Dencker A/S, Erling Jensen A/S

  • Torsdag 28. oktober

Herning: DOT A/S, Green Box A/S

Holstebro:  Vald. Birn A/S, Bjarne Thomsen Tømrer- og Snedkerfirma ApS

  • Mandag 1. november

Horsens: Norna Playgrounds A/S, A/S HAI Horsens

Silkeborg: Linak Danmark A/S, Dacapo Stainless A/S

  • Tirsdag 2. november

Esbjerg: Semco Maritime A/S, Cocio, Arla

Varde: FLENSTED Food Group A/S, Kvist Industries A/S

  • Onsdag 3. november

Kolding: Greenhydrogen A/S, Svane Shipping A/S

Tønder: Hydro Precision Tubing Tønder A/S, Ejnar Christiansen Sølsted A/S

  • Torsdag 4. november

Svendborg: Mac Baren Tobacco Company A/S, Scan-Hide A.m.b.a

Nyborg: Dreier & CO A/S, Trioworld Nyborg A/S

 

Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm

  • Mandag 25. oktober

Kalundborg: Gammelrand Beton A/S, Chr. Hansen A/S

Holbæk: Slagelse Transportcenter Holbæk/Danske Fragtmænd, Galaxe Recycling A/S

  • Tirsdag 26. oktober

Næstved: Næstved Havn, Novenco – Building & Industry

Lolland: S. E. W. North Filtration, Alfa Laval Nakskov

  • Onsdag 27. oktober

Køge: Ingemann Components A/S, Hovmand A/S

Ishøj: Orkla Care A/S; Sydkystens Bil Center A/S

  • Torsdag 28. oktober

Bornholm: PL Entreprise, Bornholms Andelsmejeri a.m.b.a.

  • Mandag 1. november

Egedal: Textilia A/S, Demant A/S

Høje Taastrup: G. Tscherning A/S, Volvo Truck Center Danmark

  • Tirsdag 2. november

Hillerød: HHM A/S, J. Jensen A/S

Helsingør: Nøraa entreprise A/S, CARMO A/S

  • Onsdag 3. november

Allerød:  PP Møbler ApS,  Holms Finmekanik ApS

Frederikssund: 3 Byg Tag & Facade ApS, Procom A/S

  • Torsdag 4. november

København: Tivoli, H. W. Larsen A/S, Stromma Denmark A/S, MAN Energy Solutions

Louise Pihl

Louise Pihl

Underdirektør

  • Direkte +45 7216 0177
  • Mobil +45 2566 6312
  • E-mail lop@di.dk

Relateret indhold