05.11.21 DIB Nyheder

Opbremsning i industriproduktionen kan blive langvarig

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at industriproduktionen havde en tilbagegang på 5,6 procent. Tilbagegangen er desværre helt forventeligt, mener DI.

Mangel på medarbejdere og råvarer forhindrer vækst i industrien. Også medicinalindustrien er tilbage på moderate vækstrater, og derfor er går den samlede produktion ned.

- Dagens tal for industrien er desværre forventelige. Månederne forinden var fremgangen drevet af meget høj produktionsaktivitet i medicinalsektoren. Tallene for produktionen af medicin svinger en del fra måned til måned og er nu tilbage på et mere normalt niveau, og grundet sektorens størrelse kan det ses i det samlede produktionsresultat, siger Morten Granzau, underdirektør i Dansk Industri (DI).

Han understreger, at det kan blive en længerevarende opbremsning for industrien.

- Isoleret set er et fald i september ikke en katastrofe, men den underliggende vækst over de seneste måneder er desværre heller ikke noget at råbe hurra for. Industrivirksomhederne har udfordringer, når der hverken kan skaffes medarbejdere eller råvarer til at lave produkterne, siger Morten Granzau.

- Vi må desværre konkludere på baggrund af dagens tal, at der er overhængende risiko for, at mangel på medarbejdere og råvarer sætter en kæp i hjulet for yderlige vækst i industriproduktionen i den kommende tid, siger Morten Granzau.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold