Bølgegangen er høj i Jespers Torvekøkken. Fra et exceptionelt travlt efterår til en ny coronanedlukning, der pt har halveret omsætningen i cateringvirksomheden.

- Vi holder vejret og gør klar til alle tænkelige scanarier i januar. Pt har vi nul selskaber i ordrebogen til januar, og vores frokostforretning er ekstremt hårdt ramt af, at så mange flere arbejder hjemme. Og vi aner ikke, hvordan det ser ud efter nytår, siger adm. direktør Ronny Saul.

Af samme årsag er han ekstremt frustreret på virksomhedens og medarbejdernes vegne.

- Havde du spurgt mig for fjorten dage siden, havde jeg 30 ubesatte stillinger, og branchen er generelt vildt udfordret i forhold til at tiltrække medarbejdere. Når det er os, der skal holde for hver gang, bliver det ikke nemmere at tiltrække kokke, tjenere og andre faglærte til branchen, siger Ronny Saul.

Den situation bliver ikke nemmere af, at perspektiverne for branchen bliver så udfordrede af coronarestriktionerne.

- Der er virkelig ikke meget fornøjelse i at kunne se tilbage på tre regnskabsår, hvor det bedste, vi har kunnet håbe på, var at gå i nul. Vi går på arbejde for at have en spændende hverdag og for at tjene nogle penge. Ingen af delene har der været meget af det sidste lange stykke tid. Jeg vil virkelig gerne have politikerne til at anerkende, at de skader, vi bliver påført nu, rammer branchen langt ud i fremtiden, siger Ronny Saul.

Læs også: Corona: Sådan er ny aftale for lønkompensation skruet sammen

Brug kompensationsmilliarder på sundhedsvæsenet i stedet

Han har stor forståelse for, at både myndigheder og sundhedsvæsen er udfordret af pandemien, og at usikkerheden gør det svært at fremlægge faste retningslinjer lang tid fremover. Alligevel har han et stort ønske om, at der bliver taget skridt til, at udviklinger i coronasituationen ikke skal ramme cateringbranchen igen næste gang.

- Hvorfor bruger man ikke i stedet de mange milliarder, der går til kompensationsordninger, på investeringer i sundhedsvæsenet, så udfordringerne i højere grad kan håndteres der? Jeg er med på, at det ville have konsekvenser, men det har det altså i den grad også for os, siger Ronny Saul.

Men indtil det ønske går i opfyldelse, håber han, at der i hvert fald bliver skruet op for kompensationen til branchen.

- Vi har øget omsætningen – og omkostningerne – i 2020, så vi kan komme i tvivl om, hvorvidt vi overhovedet kan fremvise den 30 procents nedgang, det kræver at blive godkendt til kompensation på faste omkostninger. Dertil kommer, at løn til hjemsendte medarbejdere trods lønkompensation også koster os store summer. Vi kan maksimalt få 30.000 kr. pr medarbejder, så til en person, der får 40.000 i månedsløn + faste omkostninger på 15.000 kr. koster det os 25.000 om måneden. Hvis vi sender halvdelen af vores 300 medarbejdere hjem kan det altså være over 3 millioner kr. om måneden, siger Ronny Saul.

Han påpeger, at det heller ikke nødvendigvis er en oplagt løsning at lade medarbejdere afholde den pukkel af ferie, de har optjent.

- Hvis vi skal pålægge medarbejderne at holde ferie, skal det varsles 1 måned i forvejen. Vores medarbejdere holder i vid udstrækning ferien frivilligt, men der er selvfølgelig heller ikke mange af dem, der har lyst at holde hele sommerferien i januar, siger direktøren.

Læs også: Trepartsaftale om lønkompensation og forlængelse af den midlertidige arbejdsfordelingsordning

Giv os lov til at uddanne mere

Han efterspørger også bedre muligheder for at tilbyde medarbejdere at uddanne sig i perioder med nedlukninger.

- Vi må højest sende medarbejdere på efteruddannelse i ti dage om året, og uddannelsesniveauet skal være under bachelorniveau, for at vi kan få støtteordninger. Det ville virkelig gøre mange ting nemmere, hvis der blev udvist større fleksibilitet, når vores forretning på denne måde suspenderes, mener Ronny Saul.

I DI er branchedirektør Jakob Scharff meget enig i, at der bør tages større hensyn til den hårdt ramte cateringbranche.

- Det vil for det første være helt centralt, hvis kompensationsordningerne kommer under krisebestemmelserne, da ordningerne nemmere kan indrettes efter virksomhedernes behov. Dernæst har vi behov for en større fleksibilitet i omsætnings- og referenceperioden. Opgør man alene på hele måneder kan det ramme skævt for dem, som har haft en god første uge i december. Tilsvarende har virksomheder, der er vokset meget, behov for en anden referenceperiode, siger Jakob Scharff.

Han mener desuden, at virksomheder med en omsætningsnedgang på 80 pct eller mere, og som reelt er de facto lukket, også skal have mulighed for 90-100 pct. kompensation ved faste omkostninger. Det kan i praksis ske ved at forbedre den såkaldte trappemodel.

Læs også: Gu’ er der krise, og der skal kompenseres ordentligt