- Coronaåret 2020 var på mange måder ekstraordinært. Mere hjemmearbejde, færre flyrejser, mindre pendling og faldende BNP førte overalt i verden til lavere energiforbrug. Derfor er det heller ikke overraskende, at de grønne skatter fyldte mindre i det økonomiske landskab i 2020 end i 2019, siger Bo Sandberg, skatteøkonom i DI.

I EU faldt de grønne skatters andel fra 5,8 pct. af de samlede skatteindtægter i 2019 til 5,4 pct. i 2020. Det er i Slovenien (12,3 pct.), Letland (10,1 pct.) og Bulgarien (9,9 pct.), at de grønne skatter procentvis fylder mest i skattelandskabet.

- Det hører med til historien, at i Slovenien, Letland og Bulgarien er skattetrykket forholdsvis lavt, så hvis man i stedet opgør de grønne skatter som procent af BNP ligger disse på papiret mest ”energi- og miljøbeskattende” lande nogenlunde på niveau med Danmark, siger Bo Sandberg.

- I Danmark faldt de grønne skatters andel af de samlede skatteindtægter en smule fra 7,0 pct. i 2019 til 6,7 pct. i 2020. Det skyldes dels et lavere energiforbrug under coronanedlukningerne, at eksempelvis indkomstskatterne ikke svingede ligeså meget under krisen på grund af lønkompensation og ekstraordinær udbetaling af feriepenge. Endelig blev bilparken også grønnere i 2020, siger Bo Sandberg.

2020 var et ekstraordinært år, men i forvejen ligger trenden de seneste ca. 20 år et sted mellem stabilt og svagt faldende provenu fra de grønne skatter i EU som for eksempel kørselsafgifter og CO2- og andre energiafgifter, både opgjort som andel af BNP og som andel af den samlede beskatning.

- Det skal dog ikke forstås sådan, at det er blevet billigere at forurene, men snarere at forureningen er faldet, blandt andet i takt med at el- og hybridbiler fylder mere i bilbestanden, siger DI´s skatteøkonom.