Vi vil kæmpe videre for, at kompensationsordningerne kommer ind under den såkaldte krisebestemmelse. Det vil fjerne en lang række af de udfordringer, der har været tidligere med at få ordningerne ud at virke i praksis, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI.

19.12.21 DIB Nyheder

Mere kompensation til virksomheder på plads

Ny politisk aftale om yderligere kompensationsordninger tænder et ”helt nødvendigt julelys” for nødstedte virksomheder. Men der er stadig behov for forbedringer, mener DI.

Et bredt flertal af Folketingets partier har indgået en aftale om at udvide de allerede aftalte kompensationsordninger som følge af coronarestriktioner.

- Aftalen tænder et lille og helt nødvendigt julelys i en ellers mørk nedlukningstid for mange hårdt ramte virksomheder. Når muligheden for at drive forretning indskrænkes så voldsomt, som tilfældet er, er det på sin plads, at Folketingets partier yder kompensation. Derfor vil jeg gerne kvittere for, at partierne har været hurtige til at lytte til en række af vores anbefalinger, selvom der stadig er meget at gøre, siger politisk direktør Emil Fannikke Kiær, Dansk Industri (DI).

Han finder det både helt centralt og ret og rimeligt, at virksomheder som rammes af arealkrav eller begrænsede åbningstider med den nye aftale kan vælge at gå i dvale og lukke midlertidigt ned, hvis det giver mere økonomisk mening end at drive virksomheden videre med nedlukningslænker om benene.

- Det må og skal altid være op til den enkelte virksomhedsejer at bestemme, hvad der giver bedst økonomisk mening, når det offentlige så kraftigt griber ind i forretningen, som tilfældet nu er, siger direktøren.

Læs også: Coronaramt for tredje gang – hvorfor skal vi holde for hver gang?

Behov for yderligere tiltag

Han påpeger samtidig, at den nye aftale ikke ændrer på, at der stadig er behov for en række yderligere tiltag for at sikre de hårdest ramte virksomheder en rimelig hjælp.

- Særligt bliver partierne nødt til at se på den såkaldte trappemodels kompensationsniveauer, som skal skrues 10 procentpoint op på alle skalaer. Det vil gøre en verden til forskel for de mest udsatte brancher, at en omsætningsnedgang på 30 procent giver 50 procents kompensation i stedet for 40 som i dag. De yderligere 10 procentpoint skal gælde hele vejen op til, at en nedgang på 80 procent giver fuld kompensation, siger Emil Fannikke Kiær.

Læs også: Corona: Sådan er ny aftale for lønkompensation skruet sammen

Kompensation skal under krisebestemmelser

Den nye aftale giver bedre mulighed for at få dækket sæsonbestemte omkostninger og kasserede varer, som eksempelvis cateringvirksomheder nu brænder inde med. DI mener dog, at puljen burde dække væsentligt bedre.

- Vi må aldrig glemme, at december normalt er en enorm vigtig måned for store dele af særligt oplevelsesindustrien og restaurationsbranchen, som nu for andet år i træk står med håret i postkassen. Vi vil kæmpe videre for, at kompensationsordningerne kommer ind under den såkaldte krisebestemmelse. Det vil fjerne en lang række af de udfordringer, der har været tidligere med at få ordningerne ud at virke i praksis, siger Emil Fannikke Kiær.

Læs også: Glemte 0-indberetning og skal straksbetale to millioner kr. lån tilbage

Få mere information
Find hjælp til hvordan din virksomhed skal håndtere coronaregler, og hvordan du kan søge hjælp på www.virksomhedsguiden.dk

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Rasmus Anderskouv

Rasmus Anderskouv

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3853
  • Mobil +45 2949 4621
  • E-mail raa@di.dk

Relateret indhold