”Blå udvendig – men grøn indvendig”

Sloganet møder københavnere, aarhusianere og odenseanere, når de ser en af Danske Fragtmænds el-lastbiler i de tre storbyer. Vognmandsvirksomheden er, som transportbranchen i øvrigt, i gang med den grønne omstilling og tester derfor nye teknologier af. Men omstillingen kører i nødsporet, hvor virksomheden gerne vil ud i overhalingsbanen.

Det fortæller Danske Fragtmænds adm. direktør Jørn Skov, som efterlyser afklaring af fremtidens brændstof for den tunge trafik. For hvordan skal lastbilerne holdes rullende for at indfri klimamål for et af landets mest CO2-belastende erhverv? Er drivmidlet el, brint, biodiesel, biogas eller noget helt femte?

– Vi har brug for at vide, om vi skal til højre eller til venstre. Skal vi nå klimamålene i 2030, har branchen behov for en afklaring. Den afklaring må meget gerne komme i 2022, for der vil gå flere år for os med at omstille forretningen, hvis vi skal undgå betydelige tab, siger han og uddyber:

– Vi leaser lastbiler fem–syv år ad gangen. Det betyder, at de biler vi leaser, først bliver udfaset syv år senere, hvis ikke vi skal stå med et betydeligt økonomiske tab. Det er klart, at de teknologier, der fravælges, nærmest er nul kroner værd dagen efter beslutningen er truffet, siger Jørn Skov.

Danske Fragtmænd har 1.800 lastbiler på de danske veje til en samlet værdi på over en mia. kr.

Den politiske afklaring handler blandt andet om, at branchen har brug for at vide, om andre afgifter bliver mindre, i takt med at CO2-afgifterne skrues i vejret. Folketinget har allerede besluttet at pålægge branchen en kilometerafgift fra 2025.

Trods den manglende afklaring er virksomheden i gang med at teste de forskellige brændstoffer for at få nogle praktiske erfaringer. Danske Fragtmænd har taget fire el-drevne lastbiler i brug til transport ind i byerne, København, Aarhus og Odense.

El er for umodent

– Men vi kan ikke gå all in og investere i 100 el-lastbiler – eller brintlastbiler for den sags skyld – før vi ved, om vi skal den vej. Teknologien er stadig meget ny, hvor bilfabrikkerne tester og udvikler deres lastbiler. Selv hvis vi valgte elbiler, kunne vi derfor slet ikke få nok leveret, forklarer Jørn Skov.

Desuden koster el-lastbilerne tre gange mere end en normal lastbil, mens lasteevnen kun er en fjerdedel. Samtidig kræver de opladning for hver 200 kilometer. Transportomkostningerne bliver dermed væsentligt højere.

– Det betyder blandt andet, at det vil kræve omkring 200 eldrevne lastbiler alene i Odense, Aarhus og København, hvor vi i dag kan klare det med 50 biler. Trængslen på vejene bliver derfor større end i dag. Samtidig er netværket af ladestandere ikke tilstrækkeligt – det er ikke klar til den belastning, der bliver med el-lastbiler, siger Jørn Skov.

Læs også: Danske Fragtmænd - Jobgaranti skal skaffe chauffører

Skifter til biodiesel

Samlet mener Jørn Skov, at politikerne fokuserer for entydigt på, at CO2-udslippet skal helt ned på nul. Faktisk kan man allerede i dag nå næsten i mål ved at tanke op med biodiesel, der er fremstillet af blandt andet raps og andre planter. Den klimagevinst vil Danske Fragtmænd høste fra årsskiftet, når al kørsel i storbyerne bliver med det klimavenligere brændstof i tanken.

– Vi fjerner fra nytår 90 procent af vores CO2-udledning ved at skifte til biodiesel. Det er dyrere brændstof, men det er en kendt løsning og lige til at hælde i tanken. Og så giver det rigtig god mening – i hvert fald i en overgangsfase- indtil nye teknologier i løbet af de kommende år bliver mere modne og klar, siger han.

Hos Dansk Industri ser branchedirektør Michael Svane det som oplagt, at gøre det endnu mere attraktivt at bruge de modne teknologier – i hvert fald i en overgangsfase indtil el-lastbiler er mere udviklet.

– Et skift til biobrændstoffer og biogas er umiddelbart en dyrere løsning for transportbranchen. Men det kan gøres mere attraktivt ved at ændre afgiften til diesel til en CO2-afgift, som bæredygtige brændstoffer ikke er underlagt. Samtidig bør politikerne droppe planen om en kilometerafgift fra 2025, for det rammer skævt, siger Michael Svane.

Færre tomme lastbiler

Danske Fragtmænd er i gang med at blive endnu mere grønne indvendigt. Blandt andet optimeres godstransporten, så lastbilerne ikke kører tomme retur. Virksomheden har hver nat omkring 500 ture på tværs af landet, hvor det handler om, at bilerne får en last med på tilbagevejen. Desuden vil vognmandsvirksomheden gerne køre med to anhængere i stedet for en.

– Vi er i dialog med Vejdirektoratet om en dispensation til at teste kørsel med dobbelte trailere. Det vil betyde, at vi kan transportere godset på tre lastbiler i stedet for fire og dermed spare CO2. I givet fald vil testen blive på en strækning mellem Hammelev og Odense, fortæller Jørn Skov.

På de indre linjer har Danske Fragtmænd også initiativer i gang, der kan få en effekt på det samlede klimaregnskab. Efter tre års udvikling udruller vognmændene nu et digitalt system, der fjerner de fysiske fragtpapirer. Hidtil har lastbilchaufføren hver morgen brugt tid på at printe en bunke fragtforsendelsesdokumenter for at kunne pakke godset i den rigtige rækkefølge.

– Fremover er processen digital, hvor chaufføren scanner alle oplysninger. Forventningen er, at det kan spare en til to timers arbejde hver morgen. Og det går jo også direkte ned på bundlinjen hos vores vognmænd, siger Jørn Skov. 

Læs også: DI: Den grønne omstilling skal op i fart