Regeringen er ikke på rette vej til at opfylde Danmarks klimamål for 2030. Det er hovedkonklusionen i Klimarådets netop fremlagte statusrapport.

Rådet kritiserer, at der mangler en samlet klar og gennemsigtig plan og proces for, hvordan man kan reducere udledningerne med yderligere 13 millioner tons CO2, som der kræves for, at vi kan nå klimamålet.

- Det er åbenlyst, at tempoet skal yderligere i vejret, hvis vi skal nå klimamålet i 2030, siger Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i DI.

Hun pointerer dog , at der det seneste år er indgået flere markante klimaaftaler.

- Vi er på vej mod en grøn affaldssektor. Der er truffet beslutning om at etablere energiøer i Nordsøen og ved Bornholm. Og vi har udsigt til, at der kører 775.000 lavemissionsbiler på vejene i 2030. Vi er altså på vej. Men vi ser gerne, at regeringen præsenterer en samlet plan med både kortsigtede og langsigtede initiativer. Når vi kender retningen, er der nemmere at udvikle de nødvendige løsninger. Og det vil give virksomhederne en sikkerhed for deres investeringer, siger Anne Højer Simonsen.

Læs også: Fra 35 til 800 ansatte på syv år – og det stopper ikke her

Synliggør effekt på virksomhedernes konkurrenceevne

Klimarådet præsenterer i rapporten en metode til at vurdere fremskridtene i klimaindsatsen.  Det kan være med til at synliggøre de elementer, der kræver særlig opmærksomhed, mener DI.

Til gengæld forsømmer Klimarådet i sin oplistning af de såkaldte ”guidende principper” fra klimaloven at tage hensyn til principperne.

- Hvis vi fører en for stram klimapolitik i Danmark, kan det svække virksomhedernes konkurrenceevne, og der opstår en risiko for, at CO2-udledning og arbejdspladser flytter til udlandet. Der skal være balance i indsatsen med fokus på konkurrenceevne, sammenhængskraft, velfærd, reelle CO2-reduktioner, kulstoflækage mv. Det bør Klimarådet tage med i sin vurdering i de fremtidige analyser, siger Anne Højer Simonsen.

Læs også: Nødråb fra luftfarten: Vi er i en forfærdelig situation

CO2beskatning i sync med EU's kvotesystem

Klimarådet gentager i rapporten sin støtte til en høj, ensartet CO2-afgift på 1500 kroner pr. ton CO2. Det betragter rådet som et væsentligt virkemiddel i den danske klimaindsats.

- Vi er enige i, at der er brug for en ensartet og højere beskatning af CO2. Derfor er vi også ærgerlige over, at Folketinget i første omgang har forpasset muligheden for at hæve den eksisterende CO2-afgift til samme niveau som EU’s kvotepris. Kvoteprisen er i dag over 100 kr. højere end afgiften pr. ton CO2, så man kan ret enkelt gøre det væsentligt dyrere at udlede CO2, siger Anne Højer Simonsen.

Til gengæld er det ifølge den klimapolitiske chef hverken klogt eller nødvendigt med en ensartet CO2-afgift på det niveau, som Klimarådet anbefaler.

- Efter beslutningen om at øge klimaambitionerne i EU har kvoteprisen kurs mod omkring 600 kr. i 2030 – muligvis endnu mere. Og en ensartet CO2-pris på det niveau vil bringe os langt i retning af at nå vores klimamål, siger Anne Højer Simonsen.

Hun mener, man skal huske på, at afgifter på ingen måde kan klare opgaven alene.

- Det skal kombineres med en række konkrete initiativer – for eksempel investeringer i gasledninger, forsøgsprojekter inden for kulstoflagring og lavere afgifter på de grønne energikilder som el, biobrændstoffer og biogas. Og så deler vi Klimarådets ønske om, at EU’s CO2-kvotesystem skal være helt centralt. Det er et værktøj, som gør klimaindsatsen effektiv og så billig som muligt. Og det sikrer lige konkurrencevilkår mellem virksomhederne i Europa, siger Anne Højer Simonsen.

Læs også: Nyt værktøj klar: Kom i gang med grøn omstilling