Det er en forfærdelig situation, hvor alle led i kæden står stille. Det gælder alt lige fra flyveskoler, catering, værksteder og lufthavne til alle størrelser af luftfartsselskaber.

Sådan lyder det fra Kristian Tvergaard, kommerciel direktør i SUN-AIR og næstformand i brancheforeningen Dansk Luftfart. Han ser krisen som livstruende for mange aktører, hvis ikke en ny hjælpepakke og blandt andet et internationalt anerkendt coronapas bliver en realitet.

- Luftfarten er uden tvivl den hårdest ramte branche i Danmark  Den er ramt så hårdt, at vi risikerer, at der ikke er noget som hedder dansk luftfart efter krisen. Jeg har derfor svært ved at forstå, at regeringen og Folketinget ikke er mere villig til at hjælpe, siger han.

Læs DI's udspil til luftfarten her

Luftfartspakke haster

Kristian Tvergaard havde håbet, at branchen i december 2020 havde haft en afklaring af vilkårene i 2021. Men det var ikke tilfældet.  Coronakrisen har blandt andet kostet 10.000 stillinger i branchen, mens andre 12.000-15.000 job kan være i fare. Knapt ni ud af 10 passagerer forsvandt fra april til december 2020.

Branchen fik en særlig hjælpepakke – luftfartspakke - i slutningen af 2020 på 259 mio. kr. Da deadline for luftfartspakken udløb ved årsskiftet, blev ubrugte midler trukket tilbage til statskassen – i stedet for at blive overført til 2021.

SUN-AIR driver fra hovedbasen i Billund ruter til Norge, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Belgien. Luftfartsselskabet har afskediget 120 ansatte under coronakrisen. Den største udfordring lige nu er at få dækket lønomkostningerne til de nøglemedarbejdere, som er nødvendige for at bevare licensen til at drive luftfart (Air Operator Certificate).

- Vi kan ikke sende flyvechefer, kvalitetschefer og ground operations managers hjem, hvis vi vil bevare vores flyvelicens. Derfor er der akut brug for hjælp til at betale deres lønninger, siger Kristian Tvergaard.

Læs også: Coronapas – kort og godt

Coronapas og korridorer

I Billund Lufthavn ser adm. direktør Jan Hessellund det som afgørende, at der bliver skabt trygge rejsekorridorer i Europa for at genrejse luftfartsindustrien. Coronapasset er en central faktor i det arbejde.

- Vi får ikke gang i luftfarten uden forholdsvis fri bevægelighed. Det kræver et coronapas, som er godkendt i hele EU. Der er for mange barrierer lige nu, hvor vores rejsende skal testes med få timers mellemrum både ved afrejse og ankomst, siger Jan Hessellund.

Han fremhæver det også som afgørende, at der holdes hånd under den brede vifte af virksomheder, der har serviceopgaver relateret til luftfarten.

-  Hele værdikæden skal med. Eksempelvis har vi mekanikere og værksteder i Billund Lufthavn. Og det medvirker til, at luftfartsselskaber gerne bruger Billund, fordi den service er tilgængelig, hvis de får et problem. Overlever værkstederne ikke coronakrisen, er der er en risiko for, at vores lufthavn bliver valgt fra, forklarer Jan Hessellund.

SAS: Hele værdikæden skal helskindet med

Det synspunkt deler han med SAS, hvor koncerndirektør Simon Pauck Hansen pointerer, at det er afgørende at vi får hele luftfartsbranchen igennem coronakrisen.

- Det er nødvendigt, at hele værdikæden slipper helskindet igennem krisen og herefter kan stå på egne ben, da vi jo er afhængige af hinanden. Det er også afgørende for tilgængeligheden i det danske samfund, siger han.

Han forventer en stigende efterspørgsel på rejser i takt med, at flere og flere bliver vaccineret.

- Men vi må leve med forskellige former for restriktioner i en længere periode. Derfor er det afgørende, at vi i EU hurtigt bliver enige om fælles regler og løsninger for rejser, så grænserne kan åbnes igen. Et coronapas som muliggør sikre rejser er en forudsætning for at få gang i fly- og turistbranchen igen, siger Simon Pauck Hansen.

Læs også: Danmark skal senest være genåbnet helt når +50årige er vaccineret

DI: Gør klar til genstart

I Billund Lufthavn håber Jan Hessellund  på en fuld genåbning af rejsemulighederne, når EU’s mest sårbare borgere er vaccineret i maj.

- På det tidspunkt skal vi være klar med coronapasset, for så kan vi for alvor komme i gang med at genvinde det tabte, siger han.

Branchedirektør i DI, Michael Svane, er enig.

- Det vil være for sent at gå i gang, når først genåbningen er en realitet. Vi risikerer et kollaps i luftfart forinden, hvis ikke vi blandt andet får en ny luftfartspakke, som sikrer, at vi har en dansk baseret luftfart, når krisen klinger af. Og så skal vi have et internationalt anerkendt digitalt coronapas på plads så hurtigt som muligt, siger Michael Svane.

DI og brancheforeningen Dansk Luftfart har derfor fremlagt en stribe forslag, der kan medvirke til at genrejse branchen. En genrejsning der også skal sikre, at luftfarten bevare en stærk position i den grønne omstilling. Branchen har fremlagt et forslag om en klimafond, der kan sikre finansiering af den proces.

Se hovedpunkterne i faktaboksen nedenfor.

Michael Svane pointerer, at national og international mobilitet er altafgørende for at genåbne samfundet. Og der er store økonomiske følger på spil.  Ifølge Dansk Industri bidrog luftfarten før krisen i 2019 med 109 mia. kr. i BNP, mens branchen skabte 52.000 arbejdspladser. Samtidig er der risiko for, at varig skade kan udløse permanente BNP-tab på 24 mia. kr. til følge.

- Luftfarten er et af de største tandhjul til at få hele Danmark tilbage på sporet, så vi blandt andet kan få vores erhvervsrejsende afsted og vores eksportvirksomheder ud og besøge deres kunder. Derfor skal alle led i luftfartsindustrien igennem krisen i live, siger Michael Svane.

Læs også: Genåbning - 5 tiltag som kan hjælpe erhvervsliv her og nu