04.03.21 DIB Nyheder

Coronavirus har været en katastrofe for luftfarten

Nye tal fra Danmarks Statistik, bekræfter billedet af, at den globale pandemi har været katastrofal for luftfarten i 2020.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 2020 gav et drastisk fald på 75 procent i antallet af flypassagerer, men billedet reelt endnu værre. I perioden fra april og til udgangen af 2020, hvor grænselukninger og restriktioner har været normen, er nedgangen cirka 88 procent.  

- Det bekræfter desværre billedet af, at coronavirus har været og fortsat er en katastrofe for luftfarten og for den globale mobilitet, der er så afgørende for eksporterhvervene og økonomien som helhed, siger Michael Svane, branchedirektør i DI Transport.

Tallene for den første del af 2021 viser, at nedgangen fortsat er i frit fald. Passagertallet er faldet mere end 90 procent i 2021 sammenlignet de samme måneder af 2020.

- Nedgangen fortsætter med endnu større styrke ind i 2021 som følge af, at restriktionerne blev strammet endnu en gang fra december. Det er enormt trist, og jeg er meget bekymret for branhcen, siger Michael Svane.

- Det er hårde tider for rigtig mange virksomheder. Luftfarten har hårdt brug for en redningskrans, så der er noget tilbage, når forholdene er til at genstarte vores samfund, siger Michael Svane.

Michael Svane

Michael Svane

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 4652
  • Mobil +45 4036 1348
  • E-mail misv@di.dk

Relateret indhold