Få hjælp til at få fingre i EU’s milliarder
Som led i EU’s genopretningsplan er der investeringer på vej for 750 milliarder euro. Deltag i DI-seminar den 8. april og få tips og tricks til, hvordan du får en bid af pengene.
Den 8. april inviterer Dansk Industri (DI) til ”EU-genstartsdag”, hvor din virksomhed kan lære mere om de enorme forretningsmuligheder, som EU’s genopretningsplan giver for danske virksomheder.
Forventningen er, at EU’s genopretningsplan kan kaste op mod 11 milliarder kroner af sig i ordre til danske virksomheder hvert år i perioden fra 2021 til 2026. Nu kan du ruste din virksomhed til at udnytte mulighederne ved at deltage i DI’s arrangement.
Dagens værter er DI’s topchef Lars Sandahl Sørensen og DI’s europapolitiske direktør Anders Ladefoged. Hovedtaler er udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.