Indlægget er også bragt som kronik i Berlingske Tidende.

Da en række nordiske lande i 2016 gennemførte et fælles statsbesøg i Washington, blev det i en amerikansk avis beskrevet som den største samling letvægtere, der i nogen tid var set i Det Hvide Hus. Boksemetaforen var velvalgt, for den daværende præsident Barack Obama refererede til Danmark og vores nordiske naboer som nogle, der kan bokse i en højere vægtklasse. I Danmarks tilfælde er dette intet sted mere sandt end på klimaområdet.

Når vi som erhvervsledere og ministre taler om klimaområdet med kollegaer, forretningsforbindelser eller folkevalgte i udlandet, står det klart, at mange deler Barack Obamas syn på Danmark. Vi er et lille land, og vores udledninger af drivhusgasser er i et globalt perspektiv ubetydelige, men vores løsninger, viden og erfaringer efterspørges i høj grad uden for vores grænser. Det drejer sig ikke alene om vindmøller, energieffektivitet eller fjernvarmeløsninger, men også om selve opskriften for Danmarks grønne succes. Spørgsmålene er mange; Hvordan har I gjort det? Hvordan gik det til, at Danmark blev en grøn vindernation? Og hvordan har I gjort det på en retfærdig måde over for både virksomheder og mennesker?

Læs også: Sådan får vi grøn energi i hele samfundet

En ”gave til jorden”

Svaret er, at vi i Danmark tager et fælles ansvar. Ikke blot blandt politikere og erhvervsliv, men også blandt forskere, civilsamfund og uafhængige interesseorganisationer. Danmark tog for eksempel sådan et ansvar, da den daværende energi- og miljøminister Svend Auken i 1997 på et møde i Washington præsenterede ”en gave til jorden” i form af 500 havvindmøller i de danske farvande. Det var et politisk initiativ, som erhvervslivet helhjertet lænede sig ind i, og det blev kimen til både globale klimareduktioner og et dansk eksporteventyr.

På samme måde tog Danmark ansvar med målsætningen om at reducere de danske udledninger af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Og erhvervslivet lænede sig igen helhjertet ind i Klimapartnerskaberne. Svend Aukens 500 havvindmøller redede ikke i sig selv klimaet, men den industri, som de skabte, er i dag en hjørnesten i de globale redningsplaner for vores klode. Det Internationale Energiagentur (IEA) vurderer at havvind kan dække det nuværende globale elforbrug 18 gange. Det ambitiøse, danske reduktionsmål kommer heller ikke til at redde det globale klima, men det kan på samme måde som havvinden blive en løftestang for den globale udvikling: Ikke mindst i forhold til det strategiske samarbejde mellem de politiske beslutningstagere og erhvervslivet.

Den danske klimapartnerskabsmodel udnytter styrkerne i henholdsvis det politiske system og erhvervslivet. Der er brug for politisk handlekraft til definere rammerne for klimakampen og udmønte dette i lovgivning. Erhvervslivet kan trække på sit kendskab til teknologier og virkemidler og foreslå de økonomisk og teknologisk mest velegnede konkrete tiltag, der kan indfri målsætningen.

Regeringen og Folketinget har her – året efter Klimaloven blev vedtaget – truffet beslutninger, som bringer Danmark 1/3 mod målet i 2030. Men vi er langt fra målet endnu, og i de kommende år skal der træffes en række vigtige beslutninger.

På samme vis som Svend Aukens ’gave til jorden’ startede i Danmark og blev en international succes, ser vi nu, at den danske model med klimapartnerskaberne kan eksporteres og hjælpe andre lande med at skabe rammer for en dialog mellem erhvervsliv og regeringer. Vi tror i al beskedenhed, at den danske model om at samarbejde i klimapartnerskaber også kan skabe en mere effektiv og retfærdig grøn omstilling mange andre steder i verden.

Læs også: Dansk eksport fortrænger 7 gange Danmarks totale CO2e-udledning

En dansk indsats ude i verden

Bredden og dybden af de mange forslag, som kom fra de 13 klimapartnerskaber, vidner om styrken af engagementet blandt erhvervslivet, og forslagene har anvist veje mod klimaneutralitet, som vi ikke troede mulige for blot få år siden. For eksempel kan henholdsvis produktions-, energi- og life science-virksomhederne i Danmark stort set opnå klimaneutralitet i 2030 ved at opskalere allerede kendte løsninger. Andre sektorer, hvor vejen til CO₂-reduktioner ikke er så let, er kommet med visionære forslag, som helt kan revolutionere skibs- og luftfarten. Det er håndgribelige resultater, som vi mener kan være en kilde til inspiration i udlandet.

Derfor har Erhvervsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sammen med blandt andre Ørsted og DI arbejdet på at gøre klimapartnerskabsmodellen til den nyeste, danske, grønne eksportvare. Der foregår allerede et fremragende, internationalt arbejde i regi af erhvervsorganisationer, udenrigstjenesten og en række danske ministerier og styrelser, som bidrager med enormt positive tiltag i den grønne omstilling.

Som supplement til dette arbejde, er vores plan at etablere en indsats under Grønt Erhvervsforum, der skal støtte andre regeringer i deres ambitioner om at etablere klimapartnerskaber, der i et tæt samspil mellem regeringer og erhvervsliv kan lave helt konkrete planer for at nedbringe CO2-udledningerne.

Vi skal gøre det, fordi vi i Danmark har bevist, at den måde vi har arbejdet på i har skabt rigtig stærke resultater. På den måde kan vi være en global katalysator for forandringer på det grønne område. Et oplagt sted at starte eksporten af klimapartnerskaberne er til EU.

Præcis som i Danmark, arbejder EU på en klimalov, og vi mener, det giver god mening at indskrive det tætte samarbejde mellem erhvervsliv og det politiske landskab i denne lov. Det kan særligt være relevant inden for sektorer, hvor den grønne omstilling er svær. Industrier som stålproduktion, luftfart, skibsfart og kemikalieproduktion har en sværere vej mod klimaneutralitet end mange andre sektorer, og derfor er det særlig vigtigt, at det europæiske erhvervsliv på en struktureret og strategisk måde kan bidrage til den grønne rejse for disse CO₂-intensive sektorer.

Læs også: Ny måling: Klima topper danskernes liste over globale hovedpiner

Mere end industripolitik

Det gavner ikke klimaet, hvis virksomheder flytter ud til mere forurenende lande, eller hvis borgere i et givent land går på gaden i protest mod klimatiltag. Det er et centralt fokusområde for os, at den grønne omstilling skal være retfærdig over for investorer, borgere og virksomheder. Danmark fremstår i international sammenhæng som et eksempel på et land, hvor den grønne omstilling går hånd i hånd med vækst og arbejdspladser. Bæredygtighed vedrører ikke kun klima, mens også beskæftigelsen og sammenhængen i vores samfund.

Bidraget til klimakampen gør det i sig selv værd at eksportere klimapartnerskabsmodellen fordi det kan skabe nye løsninger. Men der vil utvivlsomt være skeptikere og kritikere af planen. Sådan var det også med Aukens ”gave til jorden”, som blev omtalt som ”et ganske almindeligt stykke dansk industripolitik”. I dag har havvind gået sejrsgang ikke bare i resten af Europa, men også i Kina, USA, Korea, Japan og Indien. Den internationale organisation for havvind ”Global Wind Energy Council” vurderer, at der i 2030 vil være bygget 234 GW i verden. Det vil sige, at der over de næste 9 år vil blive opført otte gange så meget havvind, som vi har i dag. Med andre ord var Aukens ”gave til jorden” meget mere end industripolitik.

Det er klimapartnerskabsmodellen også. Den klarlægger ikke blot potentialet i den grønne omstilling, men også dilemmaerne og udfordringerne, så jetonerne på bordet synliggøres for både erhvervsliv og politikere. Denne åbne dialog skaber et stærkt, gensidigt ejerskab for den grønne omstilling. Vi mener klart, at denne dialog og samarbejde er kernen i en succesrig grøn omstilling, og disse succeshistorier har både klimaet og dansk erhvervsliv en interesse i.