Grøn omstilling, digitalisering og sundhed er højt på agendaen, når EU godkender projekter til at genoprette økonomien efter coronakrisen. Hør mere den 23. marts, hvor Dansk Industri sammen med Tænketanken Europa, Udenrigsministeriet og Dansk Energi afholder webinar om potentialet.

Foto: Søren Nielsen
11.03.21 DIB Nyheder

Sådan: Få del i EU’s nye investeringsboom

EU fordeler hele 750 mia. euro til at kickstarte økonomi og erhvervsliv efter corona. Ifølge DI skaber det potentielt danske eksportordrer for 11 mia. kr. om året. Se hvordan du kan være med.

Overvejer du at få hul på eksporten – eller vil du styrke din virksomheds fodfæste i Europa, så ruller EU en miliardstor plan ud fra efteråret 2021, hvor der bliver mange interessante opgaver at byde ind på.

EU-landende vedtog i 2020 at målrette 750 mia. euro til genopretning af EU’s økonomi efter coronakrisen. Dansk Industri forventer i en ny analyse, at det kan bane vej for eksportordrer til danske virksomheder på  11 mia. kr. hvert år fra 2021 til 2026.

DI-arrangement 23. marts 

- Eksportmulighederne vil især være på områder, hvor vi har en førerposition - nemlig inden for grøn omstilling, digitalisering og sundhed. DI står klar til at hjælpe vores medlemmer. Vi sætter nu alle sejl til for at sikre, at danske virksomheder står bedst muligt i konkurrencen om at blive leverandør på de mange kommende projekter på tværs af EU-lande, fortæller DI’s europapolitiske chef, Anders Ladefoged og uddyber:

- DI er medarrangør ved et større arrangement den 23. marts. Her giver vi den første brede indflyvning til mulighederne i EU’s genopretningsindsats, som skal inspirere virksomhederne til at geare deres organisationer og strategier til de mange kommende udbud.

Læs mere og tilmeld dig til arrangement den 23. marts her. 

DI kick-starter derefter den målrettede indsats for at skaffe danske virksomheder eksportordrer ved en storstilet ”EU Recovery Day” den 8. april. Her får virksomhederne konkrete indspark til, hvor nye eksportmuligheder vil vise sig og mulighed for at indgå i direkte dialog med relevante eksperter indenfor de markeder, der har størst potentiale i forhold til de seks udvalgte sektorer: Sundhed & Healthtech; Food- og Biotech; Energi; Energieffektivitet; Vand & Forsyning og Digitalisering.

Over halvdelen af genopretningsfondens midler er målrettet grønne og digitale investeringer.

EU-Kommissionen skaffer de 750 mia. euro ved at optage lån på kapitalmarkederne på vegne af EU-landene. Dermed kan lånene optages på fordelagtige vilkår.

Første projekter i efteråret 2021

Næste skridt i processen er, at de  enkelte EU-lande senest 30. april indsender forslag til genopretningsprojekter, som Kommissionen og Ministerrådet efter planen skal gennemgår og godkende inden udgangen af juli.

- Vi forventer, at de første investeringer bliver gennemført i efteråret, danske virksomheder skal derfor i gang med at forberede sig på udbudsprocessen, siger Anders Ladefoged.

70 procent af fondens midler skal være i udbud inden udgangen af 2022.

Sammen med Udenrigsministeriet vil DI promovere danske løsninger over for andre EU-lande. Som medlem af DI kan man også få information og sparring om kommende udbud i EU’s genopretningsplan. DI’s kontor i Bruxelles med otte personer er omdrejningspunktet for hjælpen. Dertil har DI en medarbejder fast i Udenrigsministeriet, som har antennerne ude på virksomhedernes vegne.

Læs også: E.ON og HS Hansen ser potentiale i EU's coronahjælp

Fakta

Tilmeld dig DI-arrangement om genopretningsfond her

4 trin gør din virksomhed klar til udbudsrunder i EU:

1) Sektor: Fastlæg hvilke typer af projekter I vil byde på.

2) Marked: Vælg de EU-lande, I vil satse på.

3) Samarbejdspartnere: Overvej, om I skal byde på større projekter sammen med andre virksomheder.

4) Sparring: Kontakt DI og hør nærmere om EU-landenes genopretningsplaner og Danmarks erhvervsfremstød.

Brug DI:

Bruxelles-kontor: Konsulent Bertil Egger Beck, beeb@di.dk, telefon +32476172748

Udenrigsministeriet: DI-konsulent Nina Milling Riiser, nimr@di.dk, telefon 33773672

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Anders Ladefoged

Anders Ladefoged

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3609
  • Mobil +32 491 569 209
  • E-mail al@di.dk

Relateret indhold