28.04.21 DIB Nyheder

Frafaldet på videregående uddannelser ser ikke ud til at stige trods corona

Nye tal: Trods coronakrisen ser frafaldet på de videregående uddannelser ikke ud til at stige. Danmark har brug for flere unge med en kompetencegivende uddannelse, og det er derfor vigtigt, at de unge lander på rette hylde, vurderer Dansk Industri.

- Det er positivt, at frafaldet ikke ser ud til at stige på trods af corona. Det er dog vigtigt, at der fortsat er fokus på, at de unge lander på rette hylde og gennemfører deres uddannelse. Det er ærgerligt for den enkelte at falde fra, og det er en udfordring for vores samfund, der har brug for flere unge med en kompetencegivende uddannelse, siger Mette Fjord Sørensen, underdirektør i Dansk Industri.

Danmark har brug for at endnu flere får en kompetencegivende uddannelse. Derfor er det vigtigt, at man løser den ulighed, der er i uddannelsessystemet.

- Midt i glæden over at flere gennemfører en videregående uddannelse er det bekymrende, at der fortsat er stor chanceulighed i vores uddannelsessystem. Unge, der har forældre med en lang videregående uddannelse, har fortsat langt bedre mulighed for selv at gennemføre en videregående uddannelse end unge med forældre med korte eller slet ingen uddannelse. Den ulighed skal vi have reduceret, siger Mette Fjord Sørensen.

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Mette Fjord Sørensen

Mette Fjord Sørensen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3797
  • Mobil +45 5213 2312
  • E-mail mfj@di.dk

Relateret indhold