Når første stik er godt nok til fuld genåbning, er det selvfølgelig også godt nok til coronapasset, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI.

05.05.21 DIB Nyheder

Første stik skal gælde i coronapasset mener DI

Dansk Industri vil have vaccine til at være en adgangsbillet allerede, når danskerne har fået den første vaccination mod corona.

Et coronapas kan være gyldigt, hvis du har en negativ test, der er højst 72 timer gammel, hvis du har været smittet inden for de seneste seks måneder, eller hvis du er blevet vaccineret mod covid-19.

Vaccinen gælder dog først, når du er færdigvaccineret, hvilket for de fleste vacciner vil sige efter to stik. Men det bør allerede gælde efter første stik, mener Dansk Industri (DI).

- Hvis vi medtager de danskere, der har fået første stik, vil yderligere 600.000 danskere have et gyldigt coronapas med det samme. Det vil øge mobiliteten i samfundet, og det vil have stor betydning for, hvor let de vaccinerede kan besøge restauranter, forlystelser, fodbold og liberale erhverv. Det vil sætte gang i samfundet, og det vil også mindske presset på testkapaciteten, når flere kan fremvise vaccine frem for nylig test. siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI.

Læs også: DI: God genåbningsaftale men hvad med rejserestriktionerne?

Godt nok til fuld genåbning

Med brugen af første vaccination læner DI sig op ad regeringens åbningsplan, hvor man lægger stor vægt på det første stik. Regeringen vil nemlig genåbne samfundet, når borgere over 50 år er blevet vaccineret første gang. 

- Når første stik er godt nok til fuld genåbning, er det selvfølgelig også godt nok til coronapasset, som er et væsentligt værktøj til den løbende genåbning. Coronapasset bliver allerede nu brugt til at åbne steder, der ellers fortsat ville være lukket, og det vil løbende blive hjulpet på vej med flere vaccinerede, forklarer Emil Fannikke Kiær.

Læs også: Nødråb fra Indien til danske virksomheder: Hjælp os med at redde liv

Skal også gælde i udlandet

Han håber, at det også vil betyde at langt flere danskere kan komme på sommerferie i udlandet.

- Jeg vil da ønske, at der vil være enighed om, at første stik kan gælde i det europæiske coronapas. Det vil give adgang til udlandsrejser for mere end 600.000 danskere, og samtidig vil langt flere turister få nemmere adgang til Danmark, siger Emil Fannikke Kiær.

- Det vil have en mærkbar betydning, så jeg ser gerne, at regeringen tager det med til forhandlingerne om coronapas i Det Europæiske Råd

5. maj havde 1.415.117 danskere fået den første vaccine, mens 740.184 var fuldt vaccineret. Det svarer til henholdsvis 24,2 % og 12,7 % af befolkningen.

Læs også: DI: Åbn grænserne for erhvervsrejser

 

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Rasmus Anderskouv

Rasmus Anderskouv

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3853
  • Mobil +45 2949 4621
  • E-mail raa@di.dk

Relateret indhold