Wandunia Pontoppidan: Vi har tre medarbejdere til at hjælpe udlændinge
Det er blevet sværere at få højtkvalificerede udenlandske medarbejdere til Danmark, lyder det fra medicinalkoncernen LEO Pharma, der har tre medarbejdere ansat til at hjælpe udlændingene gennem regeljunglen.
Når udenlandsk arbejdskraft skal ind på det danske arbejdsmarked, kan det være en meget langsommelig proces at få de fornødne godkendelser og tilladelser. Det er blevet værre de seneste år, og komplikationerne og bureaukratiet kan virke afskrækkende på de højt kvalificerede udlændinge, som danske virksomheder gerne vil ansætte.
Sådan oplever Wandunia Pontoppidan, senior director, global CoE, performance & rewards i medicinalkoncernen LEO Pharma, det. Virksomheden vil af flere grunde meget gerne have ansat flere højt specialiserede eksperter fra andre lande i det danske hovedkvarter.
– Vi er en global virksomhed, der opererer i 60 lande, og det er meget vigtigt for os at kunne rekruttere uden for Danmarks grænser, så vi får ansatte med forskellig baggrund. Det tilfører os de kompetencer og den kulturelle diversitet, som er nødvendig i forhold til vores fortsatte udvikling og innovation. Med IT-udviklingen er det blevet nemmere at mødes virtuelt, men det giver noget andet at have folk samlet fysisk, når man skal udveksle ideer og lære af hinanden, siger Wandunia Pontoppidan.
Vi har et team på tre medarbejdere, som arbejder med at hjælpe vores udenlandske medarbejdere og sikre, at alle regler bliver overholdt, men det er både tidskrævende og komplekst Wandunia Pontoppidan, LEO Pharma
Svært at få lønkonto
Hun peger på flere områder, hvor nye udenlandske arbejdere oplever problemer, når de kommer til Danmark. Deres arbejdstilladelse kan være længe undervejs på grund af myndighedernes sagsbehandlingstid. Og ikke mindst for gruppen af såkaldt commutere kan det være svært at få åbnet en lønkonto, fordi de danske pengeinstitutter efter de senere års fokus på hvidvask og urent trav er blevet tilbageholdende med at tildele bankkonti til folk, der kommer udefra.
– Derfor bliver deres start i Danmark rigtig svær. Det er jo et alvorligt problem, hvis du ikke kan få din løn, for hvordan skal du så betale din husleje eller have penge til indkøb? Det skaber store bekymringer, ikke bare for vores nye medarbejder, men også hans eller hendes familie, som er rejst med til et nyt land og har brug for tryghed, og at tingene fungerer.
Et andet område, der ifølge Wandunia Pontoppidan kan være problematisk for de nytilkomne specialister, er de danske skatteregler. De medarbejdere, som LEO Pharma henter til Danmark, kommer ofte på den såkaldte ekspertskatteordning, men der kan gå lang tid, før de bliver godkendt til ordningen, og indtil da lever de i usikkerheden, om de risikerer en ekstra skattebillet på mange tusinde kroner.
– Danmark har ry for at være lidt rigidt skattemæssigt. Ekspertskatteordningen gælder kun almindelig lønindkomst, men hvis du også har investeringer, så er reglerne meget komplekse og svære at sætte sig ind i, siger Wandunia Pontoppidan.
Læs også: Skatteminister går ind i sag om nye svenske skatteregler
Ringere konkurrenceevne
Der er brug for en mere smidig og effektiv sagsbehandling hos myndighederne, hvis LEO Pharma og andre virksomheder i samme situation ikke skal gå glip af nøglemedarbejdere udefra og dermed risikere at stå tilbage med en forringet konkurrenceevne.
– Inden de kommer til Danmark, prøver vi at forventningsafstemme, så de ved, hvad det er, de går ind til. Vi gør det klart, at det er de danske regler og ikke os, der forhaler situation. Det er et stort problem, og vi har et team på tre medarbejdere, som arbejder med at hjælpe vores udenlandske medarbejdere og sikre, at alle regler bliver overholdt, men det er både tidskrævende og komplekst.
Politisk konsulent hos Dansk industri Søren Kjærsgaard Høfler ser med alvor på de udfordringer, som danske virksomheder står overfor, når de vil rekruttere udenlandsk arbejdskraft til Danmark og danske virksomheder. Ikke mindst fordi der er et reelt og aktuelt behov for både flere kloge hænder og stærke hjerner på det danske arbejdsmarked.
– Vi skal gøre, alt hvad vi kan for at sikre os, at der ikke eksisterer benspænd, når nye internationale medarbejdere kommer her til landet og til danske virksomheder. Det er blandt andet vigtigt for virksomhederne, at de kan regne med at offentlige servicemål om behandlingstider bliver overholdt, så international rekruttering kan foregå smidigt og uden unødvendige benspænd, siger Søren Kjærsgaard Høfler.
Læs også: Med DI-hjælp har Simatek ansat 11 indiske ingeniører
Lovstramning føles som mistænkeliggørelse
Ved årsskiftet trådte en stramning af udlændingeloven i kraft på baggrund af nogle enkeltsager om ulovlig beskæftigelse af kinesiske kokke. Lovændringen gav Styrelsen for International Rekruttering og Integration flere kontrolmuligheder, og pålægger danske virksomheder at udbetale løn til en dansk bankkonto. Det problematiserer især globale danske virksomheders mulighed for kortere indstationeringer i Danmark, og det kan samlet set gøre det internationale rekrutteringsarbejde vanskeligt.
– Desværre rammer lovgivningen disproportionelt. Den besværliggør international rekruttering for mange virksomheder, der arbejder både lokalt og globalt. Stramninger, som dem vi så med Lov om styrket kontrol af udenlandsk arbejdskraft, kan føles som en mistænkeliggørelse overfor de mange danske virksomheder, som hver dag gør alt for at overholde gældende regler.
– Vi står overfor et imponerende dansk arbejdsmarked, der aktuelt efterspørger arbejdskraft. Derfor er er det afgørende at understrege vigtigheden af at give danske virksomheder de bedste muligheder for at rekruttere international arbejdskraft, når og hvis de har brug for dette som et naturligt supplement, siger Søren Kjærsgaard Høfler.
Læs også: Alarmklokkerne ringer i DI – fred uddannelser med lav ledighed
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.
