Det er egentlig meget simpelt: Bliver fradraget for forsknings- og udviklingsaktiviteter på 130 procent gjort permanent, vil Michael Lumholt som CEO i virksomheden TICRA, der er globalt førende i en højtspecialiseret niche, uden tøven ansætte flere løntunge vidensmedarbejdere.

Den succesrige virksomhed, der laver software, som firmaer rundt i hele verden bruger, når de skal modellere og designe antenner til satellitter, har indenfor en årrække fordoblet antallet af medarbejdere til nu små 40 ansatte.
Bliver fradraget reduceret eller forsvinder helt, må TICRA i stedet skrue ambitionerne ned og reducere investeringslysten. Fradraget blev midlertidigt hævet til 130 procent som led i corona-genopretningspakker.

– Vi er en lille højteknologisk virksomhed, hvor hovedparten af vores udgifter går til løn til vidensmedarbejdere. Det forhøjede FoU-fradrag på 130 procent gør det muligt at ansætte yderligere en til halvanden ny medarbejder. Når vi tøver, er det fordi, fradraget kun er midlertidigt forhøjet i 2021 og 2022. Det strider simpelthen mod et langsigtet forsknings- og udviklingsarbejde, hvis man reducerer eller fjerner fradraget om et par år, siger Michael Lumholt.

Læs også: Lars Sandahl om finanslovsudspil: Det haster med flere hænder og hoveder til virksomhederne

Langt lys er afgørende

Når man arbejder med højtspecialiseret nicheteknologi er det afgørende, at man har det lange lys på. For man kan ikke forvente, at de aktiviteter man sætter i gang nu, udmønter sig i indtægter foreløbigt. Der kan ifølge Michael Lumholt sagtens gå op til otte år, fra TICRA sætter en forskningsaktivitet i gang, indtil den har tjent sig hjem.

– Når jeg sidder i bestyrelseslokalet og skal argumentere for, at vi kan skrue yderligere op for antallet af medarbejdere til forskning og udvikling, så har fradraget en stor og reel betydning.

Han mener, at udover at gøre den nuværende ordning permanent, kunne man forbedre den yderligere, hvis fradraget også kunne bruges i de år, hvor virksomheden havde underskud. Det kunne - som DI foreslår – gøres ved også at forhøje værdien af de skattekreditter, der gives til underskudsgivende virksomheder. Forhøjes værdien af skattekreditterne også til 130 pct., vil alle virksomheder – uanset om de har overskud eller ej – have en stærk tilskyndelse til at øge deres forsknings- og udviklingsinvesteringer.

– Vi har haft overskud de seneste år, og vi betaler vores skat med glæde. Men hvis vi skal foretage en ny stor satsning, så kræver det en væsentlig investering, som vil føre til en årrække med underskud på bundlinjen. Og det betyder så paradoksalt nok, at vi i den periode ikke kan udnytte forsknings- og udviklingsfradraget, siger CEO Michael Lumholt og understreger igen, at de penge, som Danmark investerer i forskning og udvikling i form af skattefradrag i sidste ende fører til flere ansættelser og øget eksport.

Læs også: Akutpakke fra DI kan give 11.000 ekstra par hænder i 2022

Samlet i netværk

For at forbedre vilkårene for forskningsvirksomheder i Danmark er TICRA med i netværket ’Rig På Ideer’, der også omfatter virksomheder som bl.a. Lundbeck, Coloplast og Grundfos.

– Alt, hvad der bliver produceret i Danmark, er noget, som vi har opfundet i Danmark. Vi vil gerne sørge for, at de ideer, der er i Danmark, også fremover bliver til produktion i Danmark i stedet for at måtte flytte ud til lande, hvor der er bedre vilkår, siger Michael Lumholt og peger på, at TICRA i øjeblikket konkurrerer med et fransk firma, som han ved, har nogle meget mere lempelige forhold.

For at anskueliggøre de danske virksomheders ulige konkurrence peger han på et eksempel:

– I EU har ikke mindre end 17 lande højere FoU-fradrag end Danmark. For tre-fire år siden besluttede Danmark så at hæve fradraget fra 100 til 110 procent, og det bragte os fra 18. pladsen til – nå ja – 18. pladsen. Vi skal være mere ambitiøse og gøre fradraget på 130 procent permanent.

Læs også: 44 forslag fra DI vil stille landkommuner bedre

Gør fradraget permanent

I DI opfordrer underdirektør Mette Fjord Sørensen regeringen til at gøre forskningsfradraget permanent.

- Forskning og udvikling hos virksomhederne er helt afgørende for udviklingen af løsninger på fælles, globale udfordringer med f.eks. klima og epidemier, ligesom det er afgørende for dansk konkurrenceevne. Ikke mindst fordi landene omkring os prioriterer forskning højere end vi. Vi sigter efter 3 procent af PNB, mens Sverige og Finland har et mål om 4 procent og Tyskland har et mål om 3,5 procent af BNP. Der er derfor behov for, at vi investerer endnu mere i forskning, så vi ikke kommer til at halte bagefter vores europæiske naboer, siger Mette Fjord Sørensen.

Læs også: Danmark i bund på vilkår for forskning og udvikling