DI fremlagde for nylig et forslag til at øge efterlønspræmien. Af forslaget fremgår det, at tiltaget vil øge arbejdsudbuddet med omkring 8.000 personer i 2022. Venstre bad Finansministeriet regne på forslaget, og ministeriet er i et skriftligt svar kommet frem til, at det kun vil øge arbejdsudbuddet med 100 personer.

- Det er grinagtigt, at Finansministeriet regner, som de gør. Vi arbejder på at finde konstruktive løsninger. Vi kan af og til være uenige med Finansministeriet, men dette ligner bestemt ikke en nøgtern vurdering af vores forslag, siger Steen Nielsen, der er arbejdsmarkedspolitisk chef i DI.

En af de store uenigheder består i, hvordan økonomiske incitamenter virker. Finansministeriet mener i sit svar ikke, at efterlønnere vil reagere særligt kraftigt på et stærkere økonomisk incitament.

- Vi tror på, at økonomiske incitamenter gør en stor forskel. Allerede med den nuværende præmie har 40 procent valgt efterlønnen fra, og det vil jo kun blive forstærket med en øget præmie. Og disse økonomiske incitamenter står alene for næsten halvdelen af arbejdsudbuddet, siger Steen Nielsen.

Læs også: Akutpakke fra DI kan give 11.000 ekstra par hænder i 2022

Ministeriet misforstår og politiserer

Som et andet eksempel på uenigheden, skriver Finansministeriet, at ”en del af personerne i efterlønsordningen i dag er gået på efterløn før de opfyldte udskydelsesreglen, og derfor vil de ikke have mulighed for at reagere på forslaget.”

- Her har Finansministeriet misforstået, hvad vi foreslår. Vi ønsker, at også de nuværende efterlønnere skal have muligheden for at komme tilbage på arbejdsmarkedet for at få efterlønspræmien. Men det har ministeriet ikke regnet på, siger Steen Nielsen.

Han er også ærgerlig over, at ministeriets svar indeholder en række politiske vurderinger.

- Finansministeriet er blevet bedt om at komme med en økonomisk vurdering af vores forslag. Det burde de holde sig til, siger Steen Nielsen.

Han henviser blandt andet til, at Finansministeriet skriver, at DI’s forslag ”vil modvirke Aftale om ny ret til tidlig pension fra 2020, som igen giver de efterlønsberettigede mulighed for skattefri udmeldelse i første halvdel af 2022.”

- Om man er tilhænger eller modstander af Arne-pensionen, bør ikke have indflydelse vurderingen af efterlønsforslaget. Finansministeriet skal regne nøgternt på tallene, ellers vildleder de jo Folketinget, siger Steen Nielsen.

Læs også: DI fremlægger bud på sundhedsreform

DI står ved egne tal

Det skriftlige svar fra ministeriet får heller ikke DI til at bakke på egne beregninger.

- Det bliver nogle gange fremstillet som om, at Finansministeriet har en nøgtern regnemaskine, der kan regne på forskellige politiske forslag. Men det er ikke tilfældet. Der indgår næsten altid en stribe valg og antagelser i ministeriets vurderinger, og i denne sag har de udelukkende valgt antagelser, som går imod vores forslag. Derfor får de altså et resultat, der efter vores mening er vildledende, siger Steen Nielsen.

Han står fast på, at forslaget vil øge arbejdsudbuddet med cirka 8.000 personer og have en positiv effekt på de offentlige finanser.

- Derfor er det et godt forslag til at skaffe den arbejdskraft, virksomhederne mangler, siger Steen Nielsen.

Læs også: ”Dansk velstands moder burde være en folkelig vindersag”