Bæredygtighed og verdensmål er efterhånden på alles læber, også på virksomhedsledernes. Alligevel virker det, som om alvoren ikke er gået op for særligt mange. Den grønne omstilling bliver den største forandring virksomhederne kommer til at opleve siden starten af industrialiseringen, også en større forandring end digitalisering. Især den cirkulære økonomi, som skal skabe et indre grønt marked i EU i 2030, er en virksomhedsdagsorden.

Virksomhederne er helt centrale i den grønne omstilling, fordi en stor del af den grønne omstilling er hægtet på vores forbrug. Der skal skabes gennemsigtighed i, hvordan vi handler og indkøber bæredygtigt. Virksomhederne skal udvikle nye forretningsmodeller, designe ny produkter og tilbyde nye løsninger til forbrugeren.

Alt sammen noget som kommer til at ændre vores forbrug, vores produkter og måden, ting fremstilles på.

Læs også: Greenpeace og DI: Verden er i vandkrise – Danmark kan hjælpe

Mange kigger til Greta Thunberg generationen

Når der skal findes svar på den grønne omstilling, klimaneutralitet og verdensmålene kigger de fleste stadig mod politikerne, eller i retningen af de unge – ”Greta Thunberg generationen” – hvor presset på en anden levevis især kommer fra.

Ikke særligt mange kigger i retningen af virksomhederne, selvom de er det helt store tandhjul for at lykkes med de ambitiøse mål.

Udfordringerne vi står overfor, er tæt forbundet med virksomhedernes værdikæder, og den måde virksomhederne designer og fremstiller produkterne på. Virksomhederne er bindeleddet mellem borgerne, forbrugerne og medarbejderne på den ene side, og så en ægte bæredygtig produktion og levevis på den anden side.

Grønne skatter på vej

Politikerne skal opstille rammebetingelserne. Først kommer vi til at se en klimaskat (CO2-skat). Men der kommer også en ekstra pris på jomfruelige ressourcer, på vild natur og biodiversitet.

Med andre ord skal vi (forbrugerne og virksomhederne) betale for eksternaliteterne, for kun derved får vi skabt de regenerative systemer, som vores natur, havmiljø, biodiversitet og klima har så hårdt brug for. Derfor ligger implementeringen og den reelle grønne omstilling hos virksomhederne, i tæt samarbejde med kunder og leverandører, som jo alt sammen er os alle sammen.

Det, der driver den grønne omstilling, er:

• Markedskræfterne – kunderne vil gerne købe bæredygtigt, hvis de kan gennemskue hvordan
• Regulering – Der er omfattende EU-lovgivning der viser rammerne for den næste 10 års omstilling til et indre grønt marked (EU Green Deal)
• Tryghed i forsyning og prissætning af virksomhedernes input – det gælder både råvarer, halvfabrikata, energi og meget andet.

Læs også: Mælkekartoner hører ikke hjemme på forbrændingen

Flytter til EU for forsyning og bæredygtighed

Klimaneutralitet er andet end bare implementering af vedvarende energi. Klimaneutralitet er i højere grad også en cirkulær økonomi, hvor vi genbruger og genanvender alle vores ressourcer, og hvor der er nærhed, sporbarhed og gennemsigtighed i fremstillingen på mange bæredygtighedsparametre.

Mange virksomheder overvejer allerede at flytte produktion tilbage til EU, for at få sikkerhed og fleksibilitet i forsyningen, men sandelig også for at sikre en bæredygtig og klimaneutral produktion.

Den grønne omstilling og især den cirkulære økonomi er et økonomisk paradigmeskifte, hvor vækst og velstand afkobles fra udnyttelse af naturen og forsyningen af jomfruelige råstoffer.

Det er en grøn økonomi, hvor der er fuld gennemsigtighed og sporbarhed af de produkter vi omgiver os med, og virksomhederne skal til at tage ansvar for produkternes fulde værdikæder, fra primære råstoffer til bortskaffelse, genbrug og genanvendelse.

Kun på den måde kan forbrugere og virksomheder tage et ægte bæredygtigt valg.

Læs også: Nu skal EU's bygningsmasse energioptimeres

Brug for grundlæggende forståelse og kompetenceløft

Den grønne omstilling og verdensmålene er et opgør med en gammeldags forretningsmodel: Fast-Moving-Consumer-Goods. Heldigvis er det ikke længere enten bæredygtighed eller god forretning. I dag er det både det ene og det andet, men i fremtiden kan man kun drive forretning ved fuldt ud at redegøre for produkternes aftryk og vise, at virksomhedens værdikæde er en del af et regenerativt økosystem.

Når vi begynder at genbruge og genanvende vores ressourcer, regenerer vi også det store værditab, som affald egentlig er. Den lineære økonomi blev ikke opfundet af økonomer, den kom som følge af ubegrænset adgang til ressourcer for næste 100 år siden.

Virksomhederne har brug for et omfattende kompetenceløft for at lykkes. Der er brug for en grundlæggende forståelse for, hvad den grønne omstilling og cirkulær økonomi egentlig betyder. I hver eneste krog af virksomhederne, hos hver eneste medarbejder og hver eneste leder.

Læs også: Fra seks affaldscontainere til én - med større bæredygtighed

Masser af ressourcer i EU

En stor del af den europæiske velstand er bygget på ressourcer udenfor EU. Historisk har vi hentet mange af råstofferne fra de europæiske kolonier, i dag importerer vi en stor del af produkterne fra Asien, via uigennemsigtige og udfordrende værdikæder, kun med det ene formål at opnå en billig pris.

Den tid er slut og kampen om råvarerne er startet. Priserne på råvarer stiger med himmelfart, og det er ikke kun corona, der har skabt udfordringer med råvareforsyninger og global logistik. Vi er nu så mange mennesker på jorden, der efterspørger velstand, at vi er løbet tør for råstoffer.

Heldigvis har vi masser af ressourcer indenfor EU’s grænser. Udfordringen er, at vi brænder dem eller smider dem på lossepladsen. Det er heldigvis lige blevet forbudt, og nu skal vi i gang med at omorganisere vores samfund og vores virksomheder, så vi ikke løber helt tør for ting.

Det er den cirkulære økonomi, som er en af søjlerne i EU’s Green Deal. Den grønne omstilling og EU’s Green Deal er et skifte i den europæiske økonomi, fra nu og frem til 2030.

Læs også: Antallet af udtjente bilbatterier eksploderer

Virksomheder har travlt – rigtig travlt!

På den nørdede side betyder implementeringen af grøn omstilling blandt andet:

- Livscyklusanalyser til at opgøre påvirkningerne i hele værdikæden.

- Nye standardiserede mærkningsordninger af produkterne.

- Udvidet producentansvar med krav om holdbarhed og vedligehold af produkterne.

- En masse nye bæredygtighedskategorier, som virksomhederne skal rapportere om.

Det har EU allerede lovgivet om, og med indførelse af Sustainable Investments Directive, Product Environmental FootPrint (PEF), ambitiøse klimamålsætninger og strategi for cirkulær økonomi, cirkulær bioøkonomi, biodiversitet, jord til bord, reetablering af havmiljøet og meget andet, så har virksomhederne travlt - rigtig travlt.

De skal i gang med strategiske ændringer med nye forretningsmodeller, nye produkter, nye aftaler med kunder og leverandører, nye certificeringer og et hav af nye ikke-finansielle data, som de vil skulle redegøre for i samme omfang, som de skal om finansielle data.

EU foreskriver 16 bæredygtighedskategorier, og de er gået i gang med udmøntning heraf i forskellige produktkategorier, som byggevarer, emballage og fiskeri. Men alle produkter står for tur.   

Læs også: Kommende byrødder bør stille krav til vand- og spildevandselskaber

Hent inspiration i verdensmål

På bundlinjen står, at den grønne omstilling ikke er mere af det samme. Det er en helt ny måde at gøre tingene på. Det europæiske erhvervsliv består, ligesom det danske, i overvejende grad af SMV’er, så det kan undre, at brancheforeningerne og de store ansvarlige virksomheder ikke i endnu højere grad har rygende travl med at hjælpe SMV’erne i gang med strategisk omstilling af deres forretning.

2030 er også deadline for verdensmålene, så når vi nu skal i gang med at omorganisere vores materialestrømme og genbruge og genanvende, så kan der hentes megen lærdom og inspiration i verdensmålene og især i de mange delmål.

Med ønskerne om et godt grønt nytår!

Gitte Haar